Udflugt til Ærø

Klik og se flere foto: Lørdag d. 12. var der udflugt til Ærø for Asserballe menighed. I fjor var turen blevet aflyst gr. dårligt vejr, og den skulle også have været til Ærø. Med de sidste dages regnvejr, så det ikke alt for lovende ud – men vi vågnede til en pragtfuld blå himmel og tog tydeligt opmuntrede af sted. Vi var 3o, der skulle mødes i Fynshav færgehavn kl. 07. – Inden vi var samlet, var himlen igen blevet mørk og grå, og vejret var blæsende. Folk skuttede sig i morgenkulden og forsøgte at finde en smule læ langs havnebygningen.

Nogle betænksomme sjæle havde sørget for at have kaffe og boller m. smør og pålæg med til os, og det nød vi på færgen.

I Søby blev vi modtaget af Turistguide Knud Nielsen, der gjorde et fremragende stykke arbejde og Jesper Bus, hvis chauffør, Johannes, skulle vise sig at være fætter til en af damerne i gruppen. Vi kørte mod Marstal, forbi Søbygaard, og guiden fortalte løst og fast på en behagelig måde undervejs. Vi kom igennem Bregninge og Vindeballe, der nok havde sit navn fra Vendernes tid. Vi hørte om prins Joachims og prs. Maries besøg i den blomstrende landsby for nylig og så det store inddæmmede søområde lige udenfor Søby.

Undervejs fortalte guiden om Carsten Jensens bog om Marstal. Han nævnte på intet tidspunkt bogens titel, men den var på knap 700 sider, sagde han.

I Marstal standsede vi ved kirken, hvor vi i korte træk fik fortalt kirkens historie og gennemgået samtlige – vistnok 8 modelskibe, der var i kirken. Altertavlen blev grundigt gennemgået, og guiden fortalte underholdende om, hvordan tidligere tiders navnkundige skippere fra Marstal havde været modeller for Jesu disciple på maleriet. ”Jesu barnebarn” boede stadigvæk lige overfor kirken og var nu en dame på 87 år.

Vi så den svære granit døbefont og hørte om, at den kom fra Vindeballe, og at de nu gerne ville have den tilbage igen. Med et ansigt i hvert hjørne af soklen kunne man forledes til at tro, at den var vendisk og måske havde været tiltænkt vendernes gud ”Svantevit”.

Derefter gik vi med guiden en tur gennem nogle af de små gader og stræder og fik fortalt om stedets bl.a. post- og telegrafstation og jernbanestation i en stor rødstensbygning lige ned til havnen. - Jo, der havde været ambitioner om en jernbane på Ærø – som en forlængelse af den på Langeland til transport af gods, men den var aldrig blevet til noget.

Vi kom til Søfartsmuseet, der er kæmpestort og breder sig over flere huse, hvor man bevæger sig gennem mange mindre rum, op ad trapper – ud på en ståltrappe fra den ene bygning til den anden – og til sidst ned igen. Der kom gode anekdoter med undervejs, og vi så skibe på malerier, skibe i flasker, skibe som modeller, skibe af alle typer – men næsten alle var sejlskibe. Vi så enkelte interiører fra skibene og et rum fyldt med hjembragte ting og sager.

Efter søfartsmuseet var det frokosttid, og bussen kørte os til Cafe Aroma, hvor vi fik en udmærket frokost, men hvor en del af os kom til at sidde godt tilbagelænet i gamle biografstole, mens de spiste. Den unge indehaver var Tøndring, og han hyggede sig med at tale sønderjysk til os.

Kl. 13. var vi klar igen, og bussen kørte os ud til en have, som vi skulle se. I første omgang så det ikke ud til at være en have, hvor man ventede gæster. Græsset var langt, og ukrudtet fyldte godt op mellem de unge georgineplanter. Dog var der spændende ting imellem, og vi fandt da også et og andet, som vi gerne ville have haft med hjem – bl.a. nogle skønne akelejer.

Da guiden fortalte, at dele af den meget store have var nyanlagt, og at de unge mennesker på gården havde været alene om det samtidig med driften af gården - med en venlig og tromletyk labrador og en lille pige, så vidste vi alligevel, hvorfor der ikke havde været tid til at trimme græsplænen og luge ukrudtet væk i staudehaven.

Vi havde lidt tid til overs, og derfor blev det til et stop ved Bregninge kirke, hvis altertavle er skåret i 1500 tallet af den samme Claus Berg fra Odense værkstedet, som blev berømt for sit mesterværk af en altertavle i Sct. Knuds domkirke i Odense.

Koret i kirken viser en hel tegneserie af kalkmalerier begyndende med englen Gabriels møde med Zakarias - af bebudelsen af, at Elisabeth skulle føde en søn, Johannes, trods sin fremskredne alder. Tegneserien ender med, at man højt i korets hvælving ser de naglede fodaftryk af Jesus – og lige ovenover delvis dækket af en ”blondekant” – de samme fødder på et par ben – opfaren til Himmels … Affyringsrampen, kaldte guiden det og tilføjede, at det var det eneste sted i Danmark, hvor man havde sådan et billede som kalkmaleri.

Udenfor kirkedøren stod Alan Hausteen-Mikkelsens stenkors på hans grav fra 2002. Han var en kendt kirkearkitekt, der ligesom sin far, Sven Hausteen-Mikkelsen havde udført anerkendt kirkekunst i mange danske kirker med malede altertavler og glasmosaikker.

De er meget moderne på Ærø. På P-pladsen ved Brejninge kirke var der to båse til El-biler og kun til El-biler. Der var en ladestation mellem båsene. Det har jeg ikke set noget andet sted i Danmark – endnu. Vi så i øvrigt ingen el-biler i dag.

Vi kom tilbage til vores færge i passende tid, fik sagt tak til guiden og chaufføren for en meget fin tur – og fik vores eftermiddagskaffe på vejen hjem.

Vejret havde vi været heldige med. Der var kommet en smule regn, men det var flere gange, mens vi var inden døre – og så var det jo lige meget.

Tak til Asserballe Menighedsråd for denne dejlige dag og for det fine arrangement.