Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Blomsterpige_von_Einem__Fan__10.06.10_SO6840J.jpg
Annette von Einem fra Brørup har i godt en halv snes år haft Frederiksberg i København som base dels for sin familie, men også for blomsterværkstedet Flowers Solutions.

Blomsterpigen fra Brørup har succes i København

HVOR BLEV DE AF: Annette von Einem, nyslået københavnsmester i Blomsterkunst, har med base på Frederiksberg vundet flere danske og internationale priser som konkurrencebinder.

Jo, vi kan godt snakke sammen, men det skal være nu for de næste tre dage får jeg rygende travlt.

Blomsterdesigner Annette von Einem er med sit værksted Flower Solutions for alvor kommet i vælten. Hun designer blomsterdekorationer til større arrangementer og events samt ikke mindst bryllupper i den mere ekstravagante klasse.

Ved siden af sit travle arbejde får Annette von Einem tid til at deltage i både danske og internationale konkurrencer. Således har hun netop fået Sølvprisen i en international designopgave udskrevet af magasinet Fleur Kreativ.

Københavnsmesterskabet kom i hus – i øvrigt for anden gang i træk – efter en storslået konkurrence på Radisson Blu Falconer Hotel, hvor hun var oppe mod flere af landets bedste blomsterbindere. Mesterskabet giver direkte adgang til danmarksmesterskabet, der afvikles i september i Århus. Her får Annette mulighed for at forsvare sin fornemme andenplads fra 2008.

I det hele taget er Annette von Einem noget af et konkurrencemenneske. Bl.a. har hun vundet den eftertragtede Tivoli Cup to gange og sidste år var hun sammen med det danske landshold med til at hente sølv ved de nordiske mesterskaber.

Ved samme konkurrence scorede Annette det højst opnåelige pointtal, da hun vandt individuelt guld for den bedste brudebuket, der hidtil er blevet præsenteret ved nordisk mesterskab.

Brudebuketten
Netop bryllupsopgaver er et af Annette von Einems stærkeste sider, og var der ikke kommet et islandsk askesky i vejen, så havde hun her i foråret i fire dage i Skotland – inviteret af Fusion Flowers – der er et af verdens førende specialmagasiner for blomsterdesign og den årlige udgiver af det trendy brudemagasin Weddings – kunnet boltre sig med alle tænkelige hjælpemidler og blomster fra hele verden samt professionelle modeller til en fotoreportage i bladet.

– Det var utroligt ærgerligt, at det ikke blev til noget. Som blomsterdesigner kan man kun drømme om at få lov til at »nørde« i fire dage med alle tænkelige hjælpemidler og blomster og modeller. Men heldigvis er jeg blevet stillet i udsigt, at blive inviteret til Skotland, hvor Fusion Flowers har hjemme, til en ny bryllupskollektion-event. Der kommer jo designer fra hele verden, så det er et fantastisk miljø at arbejde i, fortæller Annette von Einem.

Annette von Einem har allerede fået flere af sine blomsterkreationer optaget i bryllupsmagasinet Weddings samt i kunstbogen »International Floral Art 2010/2011«.



2

Fakta
>BLÅ BOG
Annette von Einem er født og opvokset i Brørup.
Gift med ingeniør
Per von Einem.
Sammen har de sønnen Marco på tre et halvt år.
Annette er uddannet blomsterbinder bl.a. hos Akacie Blomster i Vejen.
Har arbejdet i Hjerting og hos Fanø Blomster i Nordby.
Boet i Esbjerg i knap fire år før parret flyttede til København.





FEM SPØRGSMÅL
1. Hvor holder I ferie?
– Vi har ikke besluttet os for noget i år endnu. Sidste år kørte vi i tog til Schweiz, og kørte hele landet rundt med tog.
2. Hvad er din største last?
– Åh, jeg arbejder nok for meget.
3. Lige nu læser jeg?
– Ha, ikke noget. Jeg læser stort set aldrig, og hvis jeg gør, så er det fagblade om blomsterbinding – eller måske en knaldroman på ferien.
4. Hvad har du altid i dit køleskab?
– Vi har altid frugt og grønt.
5. Hvornår var du sidst i Brørup?
– Det var jeg i maj. Mine forældre bor stadig i byen, så vi kommer der selvfølgelig fra tid til anden.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: