Indlæg fra mødet i Filskov den 14. april

Indlæg på mødet i Filskov 14. april 2010. af Anne Marie Ejlertsen, lærer på Stenderup Skole.

Så kom den - rapporten fra skolestrukturkommissionen - og det er sandelig fornøjelig læsning. Der er en 2 sider lang indledning med mange fine ord, og når den er færdiglæst, så siger man Ja, det er jo lige det, vi vil og kan og gør og tør!!!

Vi lærer vores børn at være fleksible, omstillingsparate, kreative, at kunne samarbejde. Vi lærer dem bløde værdier i alle afskygninger, respekt, anerkendelse osv. osv. Det er lige præcis det, der gør, at jeg genkender vores skole i forordet fra kommissionen.

Men så kom afsnittet om bæredygtighed, og så småt gik det op for en, at der vist er nogen, der ser anderledes på os.

Man aner, at nogen synes, at vores skole ikke er bæredygtig og stor nok til at have uddannede lærere til at dække alle fag. Men det har vi sandelig!!

Vi skal også have et hensigtsmæssigt læringsmiljø og være så mange, at der kan differentieres på tværs af årgange og afdelinger. Der kræves samtidig en vis elevvolumen – et passende stort elevtal - for at eleverne kan få kvalificeret med- og modspil.

Og derfor foreslås det, at 7. klasse bliver flyttet!!

Som konsekvens af den flytning melder rapporten, at der med et lavt elevtal vil være mindre økonomisk ressource til at drive skole for. Den økonomiske ramme kan endda blive så dårlig, at der savnes mulighed for pædagogisk fleksibilitet, fag-faglig læring – hvad det så end er - pædagogiske tiltag, vi vil blive sårbare ved sygdom og vikardækning, osv. osv.

Til det er der kun at sige: Så lad være med at forringe vores eksistensgrundlag!!

Det bliver sagt igen og igen, at Billund Kommune har de skoler, den skal have. Politikerne har valgt, at I vil have os, de 2 landsbyskoler. Og da I traf det valg, påtog I jer en forpligtelse og et ansvar for, at vi har det godt - og det har vi kun, hvis I passer godt på os.

I Stenderup og Filskov er vi af den mening, at vi har de klasser, vi skal have, og som vi har brug for, for at kunne være en skole, som den er beskrevet i rapportens indledning.

Kommissionens arbejde har bl.a. taget udgangspunkt i den afdelingsopdelte skole med indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor 7. klasse skal sendes til en overbygningsskole.

Nu er det jo ikke bestemt ved lov, at 7. klasse skal høre til i udskolingsgruppen. Det kan være praktisk, men slet ikke nødvendigt, at man hager sig fast i den opdeling. Kommissionen oplyser, at den naturlige deling er mellem 6. og 7. klasse, fordi (s.8) opbygningen i Fælles Mål er sådan, at trinmålene i fagene afslutter efter 6. klasse, og nye fag starter i 7. klasse. Altså, at der er et naturligt skel mellem 6. og 7. klasse. Det er kun delvist rigtigt (s. 25, bilag 5).

Efter 6. klasse er der trinmål i dansk, matematik, historie, og slutmål i natur/teknik, kristendom, musik. Altså 6 fag, som naturligt slutter en målperiode efter 6. klasse.

Efter 7. klasse er der trinmål i engelsk, idræt, tysk, og slutmål i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab. Altså 6 fag, som naturligt slutter en målperiode efter 7. klasse.

Nu står det lige, men så kommer der 3 nye fag til i 7. klasse, nemlig biologi, geografi og fysik.

Det kan umuligt være grund nok til at flytte 7. klasse til udskolingsgruppe, fordi det kan man altså planlægge sig ud af.

I næsten 30 år har jeg arbejdet i overbygningen på skoler, som modtog elever fra 1, 2 eller 3 fødeskoler.

I alle de år klarede vi på bedste vis at lave fælles læseplaner til de forskellige fag i 7. klasse, så eleverne først flyttede efter 7.

Det kan sagtens lade sig gøre at etablere et godt samarbejde mellem fødeskole og overbygningsskole, hvis man vil det.

Rapporten arbejder med pædagogisk-praktiske, bygningsmæssige og transportmæssige konsekvenser samt indvirkningen på lokalsamfundet. Og ikke ret mange ord om økonomi, for det er ikke det, det handler om, har vi fået oplyst på et tidligere møde.

I rapporten mangler der en yderst væsentlig ting: Hvor er vores børn i alt det her? Hvad har I tænkt for dem? Vi rummer og inkluderer så mange forskellige børn. Hvor skal de være, de, som har det svært, og som er anderledes end de fleste. De, som på en eller anden måde trives bedst, der, hvor de er? Elever i 7. klasse er i en vanskelig og sårbar udvikling, og der er faktisk forskningsmæssigt belæg for, at elever i 7. klasse bør være i et kendt og trygt miljø. (Hjerneforsker Ann E. Knudsen).

Kære politikere.

Det er ikke procenter, faldende elevtal eller andet dødt, der skal bestemme en skolestruktur. Lige nu ser det ud til at elevtallet er faldende, men sådan har det været så mange gange før. Så kryber vi lidt sammen, sparer lidt, samlæser i et par fag, og pludselig er der masser af børn igen. Skolen er fuld af spillevende børn i et levende samfund. Det er dem, som skolestruktur handler om. Der er ikke fagligt belæg for at flytte 7. klasse. En flytning vil ikke bygge på viden, men på, hvad man tror.

Det er muligt at stort er fint for tiden - men vi har brug for 7. klasse her, og de for os. Lad dem dog være børn i det lokale samfund. De skal nok nå at blive forberedt på et voksent arbejdsliv.

Mit ønske skal være, at de folkevalgte har mod og vilje til virkelig at have visioner og tænke store tanker. Tanker, der flyver op over det, som er tidens tendens. I stedet for ensretning skal vi have et skolesystem, der både har store og små skoler, som supplerer hinanden med det, de hver for sig kan tilbyde. Vi skal have skoler i udvikling, men ingen i afvikling. I skal støtte op om landsbyerne og deres skoler, og I skal være stolte af, at I tør gøre det!