Åse Brandt er født og opvokset i Jerne i Esbjerg samt i Tjæreborg. I dag bor hun ved Skanderborg og er forsker på Hjælpemiddelinstituttets afdeling i Århus. Hun har netop fået Vanførefondens Forskerpris.
Stor pris til alsidig forsker med rødder i Esbjerg
HVOR BLEV DE AF: Åse Brandt er født i Jerne i Esbjerg, men har været både langt og vidt omkring før hun blev forsker i Århus på Hjælpemiddelinstituttet. Her har hun netop modtagetVanførefondens store forskerpris.
I dagens Danmark bruger den sociale sektor ca. tre milliarder kroner om året til hjælpemidler, og for de fleste er hjælpemidler alt fra krykker til eldrevne kørestole, men faktisk har man på Hjælpemiddelinstituttet en database med mere end 40.000 forskellige hjælpemidler, der kan gøre en kæmpe forskel i hverdagen for den enkelte.
Tallene herover skyldes ikke en statistisk ti-årsoversigt eller et google-opslag, men er paratviden for forsker Åse Brandt, der netop er blevet hædret for sin forskning på området med Vanførefondens store forskerpris på 100.000 kroner. Åse Brandt bor i dag i Mesing ved Skanderborg men et forsigtigt kig på hendes cv afslører, at hun har været omkring adskillige lande og en vidtforgrenet uddannelse kronet med en ph.d. fra Lunds Universitet.
– Jeg er faktisk født og opvokset i Jerne – i hvert fald til jeg blev otte år, så flyttede vi til Skovlund ved Ansager og tre år senere tilbage til Tjæreborg, fortæller Åse Brandt, hvis forældre var henholdsvis vaskemester på centralvaskeriet og gjorde rent hos Tjæreborg Rejser. En tjans som Åse Brandt også havde sideløbende med hun først tog en realeksamen på Østerskole og siden en studentereksamen på Esbjerg Statsskole.
– Så havde jeg lidt forskellige jobs som vikar i folkeskolen samt i en børnehave i Tjæreborg. På et tidspunkt tog jeg til England og arbejdede på en Rudolf Steiner-skole med fysisk og psykiskhandicappede børn. Senere tog jeg til Skotland – også for at arbejde med handicappede børn på et sygehus, ja og så kom jeg hjem og tog på kunsthøjskole i Holbæk, fortæller Åse Brandt, der da også lige husker, at hun også nåede en tur til Færøerne.
Ergoterapeut i Århus
Den 1. september 1973 begyndte hun på ergoterapeut-uddannelsen i Århus – en uddannelse der den gang tog tre år. Som ergoterapeut blev hun leder af ergoterapien på et behandlingshjem i Ry for sclerosepatienter.
– Det var ikke mindst her, jeg lærte betydningen af, hvor stor en forskel de rette hjælpemidler kan gøre for mennesker med forskellige handicaps.
Åse Brandt har gennem årene været involveret i en lang række projekter bl.a. et stort projekt i 1990, der den gang satte fokus på, hvordan computere kunne bruges som hjælpemiddel. På et tidspunkt hvor man ikke en gang havde computere på instituttets egne kontorer.
Åse Brandt begyndte at forske i hjælpemidlers betydning og anvendelse, og i 2005 tog hun en ph.d. på Lunds Universitet med en afhandling om nytten af rollatorer, el-kørestole og el-scootere.
I øjeblikket arbejder Åse Brandt, der er gift og har en voksen datter, med en undersøgelse om forebyggelse i hjemmeplejen ved hjælp af såkaldte forflytningshjælpemidler – som f.eks. loftslifte, glidestykker og vendehjælpemidler. Vanførefonden roser Åse Brandt for altid at holde brugerperspektivet for øje i sin forskning, og direktør for Hjælpemiddelinstituttet, Niels-Erik Mathiasen, kalder prisen en »fornem anerkendelse af Åse Brandts arbejde og af hjælpemiddelområdet som forskningsfelt.
Fakta
>FEM SPØRGSMÅL
Hvor holder I ferie?
– Egentlig er vi mest hjemme – vi bor naturskønt her i
Mesing. Men ellers tager
vi ud i vores sommerhus
på Helgenæs.

Hvad er din største last?
- Ja, jeg arbejder jo nok
for meget.

Lige nu læser jeg?
– Jeg er i gang med ti-bindsserien »Roman om en
forbrydelse« af de svenske krimiforfattere Sjövall og Wahlöö – det er gode
krimier skrevet i et sprog, der holder endnu. Men ellers har jeg lige læst »Kafka på stranden« af den japanske forfatter Haruki Murakami.

Hvad har du altid i
køleskabet?
– Åh, mælk og smør, olie
og gulerødder. Dem dyrker
vi selv.

Hvilken bil kører du i?
– Jeg har en gammel Mercedes 300 D. Den er fra 1983 men det er en dejlig bil.
Hvor holder I ferie?
– Egentlig er vi mest hjemme – vi bor naturskønt her i
Mesing. Men ellers tager
vi ud i vores sommerhus
på Helgenæs.

Hvad er din største last?
- Ja, jeg arbejder jo nok
for meget.

Lige nu læser jeg?
– Jeg er i gang med ti-bindsserien »Roman om en
forbrydelse« af de svenske krimiforfattere Sjövall og Wahlöö – det er gode
krimier skrevet i et sprog, der holder endnu. Men ellers har jeg lige læst »Kafka på stranden« af den japanske forfatter Haruki Murakami.

Hvad har du altid i
køleskabet?
– Åh, mælk og smør, olie
og gulerødder. Dem dyrker
vi selv.

Hvilken bil kører du i?
– Jeg har en gammel Mercedes 300 D. Den er fra 1983 men det er en dejlig bil.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




