Brygmester Henning Fuglsang tror, at investeringerne i øget markedsføring af Fuglsang er givet godt ud, selv om pengene endnu ikke er tjent hjem.
Fuglsang har tjent på malt og tabt på øl-brygning
HADERSLEV: Fuglsang-koncernen har haft et blandet 2009, viser de årsregnskaber, som netop er indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S gav et underskud på 3,1 millioner kroner.
Klik her: Bliv ven med jv.dk på Facebook
Til gengæld kom Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S ud med et overskud på 11,1 millioner kroner efter betaling af selskabsskat.
Bryggeriet har trods underskuddet haft en lille fremgang i salget, men der er også investeret i salgspersonale og markedsføring.
Fuglsang er Danmarks største maltproducent med fabrikker i Thisted og Haderslev. Det blev til en omsætning på 371 milllioner kroner i 2009 mod 552 millioner i 2008.
- Vi står rustet til at møde en forestående nedtur i maltmarkedet, der allerede har ramt os, siger direktør Kim Fuglsang.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis








