Peter Orry begyndte sin karriere på det, der dengang hed Vestkystens redaktion i Haderslev som journalistpraktikant. Nu bliver han chef for regionens store mediehus.
Peter Orry ny chef for Syddanske Medier
udnævnelse: Han kender bladhuset næsten som sin egen bukselomme. Han kender stort set alle medarbejderne, han kender huset – og han kender ånden og stemningen i det bladhus, han på tirsdag har været en del af i 25 år. Og nu bliver han chef for det.Det var et helt naturligt valg for JydskeVestkystens bestyrelse, da de i går traf den endelige beslutning om, hvem der skal afløse Mikael Kamber på posten som chef for Syddanske Medier, fællesbetegnelsen for JydskeVestkysten, jv.dk, skala.fm og Vejen Avis.
Det blev den 49-årige Peter Orry, der nu får titel af ansvarhavende chefredaktør og administrerende direktør – uden det lille ord konstitueret foran. Peter Orry har de seneste tre måneder været konstitueret, efter Mikael Kambers fratræden til fordel for en direktørpost i Danmarks Radio.
– Peter Orry er en særdeles kompetent herre, der har utroligt meget at byde på. Han er derfor det helt naturlige valg på posten som den, der skal bære mediehuset frem, lyder det fra bestyrelsesformand, advokat Arne Andersen, Esbjerg.
– Vi er sikre på, at han kan løfte opgaven med at fortsætte og udvikle et dynamisk og spændende hus med engagerede medarbejdere, siger Arne Andersen.
Ydmyg og stolt
Selv er Peter Orry både ydmyg og stolt omkring sit nye job.
– Vi er i en utrolig god og gunstig udvikling, som vi naturligvis skal styrke og udbygge. Vi har styrket den lokale journalistik og dækker nu hyperlokalt mange steder. Den udvikling skal naturligvis fortsætte i det, vi kalder 2012-strategien, lyder det fra den nye chefredaktør, der samtidig siger:
– Læserne vil nok ikke umiddelbart kunne se, at der er sket et chefskifte i de måneder, der lige kommer. Vi er i en god gænge, men naturligvis skal der udvikles – og det vil der også blive, lover han.
Fakta
>Reception på Blue Water Arena
Peter Orrys udnævnelse til chef for Syddanske Medier fejres ved en reception i loungen på Blue Water Arena på tirsdag den 1. juni fra kl. 14.00.
Samtidig fejres også Peter Orrys 25-års jubilæum i bladhuset.
Peter Orrys udnævnelse til chef for Syddanske Medier fejres ved en reception i loungen på Blue Water Arena på tirsdag den 1. juni fra kl. 14.00.
Samtidig fejres også Peter Orrys 25-års jubilæum i bladhuset.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




