Hjertecenter-drama: Politiker er fortrøstningsfuld
VARDE: Det lokalt valgte folketingsmedlem Hans Chr. Thoning, (V), tager situationen omkring HjerteCenter Varde ret roligt. Ganske vist er Sundhedsstyrelsen med sine krav om antal operationer ved at kvæle centret, men Thoning hæfter sig ved, at styrelsen i sit svar til Region Syddanmark reelt giver frit til udgangen af 2011.- Der står direkte, at regionens samarbejde med HjerteCenter Varde kan fortsætte frem til udgangen af 2011. Det indebærer, at regionsrådet på mødet d. 31. maj uden videre kan sige ja til at fortsætte samarbejdet med hjertecentret halvandet år endnu, siger Hans Chr. Thoning. Det er ganske væsentligt, for det giver tid til at få gravet mere i i Sundhedsstyrelsens tal. Jeg er faktisk ret fortrøstningsfuld. I løbet af 2011 skal der ske en evaluering af centrets arbejde, og det giver mulighed for nye vurderinger.
Hans Chr. Thoning og partifællen Preben Rudiengaard, der er formand for Folketingets sundhedsudvalg var for nogle uger siden i dialog med embedsmænd i sundhedsministeriet, der mente, at regionen godt kunne fortsætte samarbejdet med HjerteCenter Varde. Men det modsætter Sundhedsstyrelsen sig. Thoning siger, at han langt fra er færdig med at grave i Sundhedsstyrelsens tal og føler sig overbevist om, at det inden udgangen af 2011 nok skal lykkes at få rokket beslutningen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



