I nr. 10 af Sports-Fiskeren fra 1. oktober 1928 står, at Andreas Møllers vardelaks vejede 40 pund eller 20 kilo. Derved er den mindre end Laurids Meldgaards vardelaks på 20,4 kilo. Bemærk at der er skrevet forkert navn, A. Madsen.
Slog rekordlaks fra 1928: Meldgaards vardelaks er historiens største
VARDE: Laksefeberen raser i Varde Å, der i år har været yderst gavmild. Det ene rekordlaks efter den anden er hevet op af Danmarks eneste tidevandså.Kulminerende den 17. april med Laurids Meldgaards kæmpe vardelaks på 20,4 kilo og en længde på 121 centimeter.
Men flere har sået tvivl, om det nu også er den største stangfangede vardelaks nogensinde.
Især har skomager Andreas Møllers vardelaks fra 1928 spøgt i kulisserne som den største. 22 kilo har været nævnt.
I jagten på sandheden har undertegnede derfor været på historisk fiskeri. Ikke i åen, men i gamle udgaver af Sport-Fiskeren.
Og efter gennemgang af samtlige udgaver fra 1926 til 1931 er konklusionen klar.
Laurids Meldgaards vardelaks på 20,4 kilo er den største, stangfangede vardelaks nogensinde.
Andreas Møllers vardelaks fra 1928 var på 40 pund eller 20 kilo, hvilket kan ses i Sports-Fiskeren nr. 10 – 1. oktober 1928.
Afgørelsen glæder formanden for Varde Sportsfiskerforening.
– Det er jeg glad for, så vi afliver alle rygter. Nu kan vi langt bedre sige, at den på 20,4 kilo er den største, der er fanget på stang, siger Jørgen Bohnensach.
Fakta
>Største varedelaks
De seks største vardelaks, som er fanget med stang er:
1. Laurids Meldgaard, Tarm 20,4 kilo og 121 centimeter. (17. april 2010)
2. Skomager Andreas Møller, Varde 20 kilo (Maj 1928)
3. Jacob Thorstensen, Nordenskov 18,7 kilo og 126 centimeter (5. april 2010)
4. Peter Rich, Varde 18,0 kilo og 126 centimeter (5. april 2010)
4. Fabriksinspektør Sigurd Hansen, Varde, 18 kilo (16. marts 1926)
6. Jesper Petersen, Esbjerg 17,0 kilo og 118 centimeter. (5. april 2010)

Kommentar til artiklen

Login & køb af E-avis