Stem på finaleparrene til Et Eventyrligt Bryllup
Onsdag:
-5º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Musikhuset i Esbjerg danner denne weekend ramme om en stor shoppingbasar, der ventes at tiltrække 6000 besøgende. Her faldbydes luksusvarer til spotpriser, og den går rent ind hos folk.
Billede
supershopping_bazar-2_esbjerg__080510_orla.jpg__PH5UTFM.jpg
supershopping_bazar-5_esbjerg__080510_orla.jpg__PH5UTFS.jpg
supershopping_bazar-7_esbjerg__080510_orla.jpg__PH5UTG2.jpg
supershopping_bazar-8_esbjerg__080510_orla.jpg__PH5UTG4.jpg
Billede
Billede

Power- shopping i højeste potens i Esbjerg

ESBJERG: Velkommen til powershoppeland, hvor dankortene gløder! Køen for at komme ind til de 100 stande med luksus til ind- og udvortes er flere hundred meter lang, og dankortterminalen inde i Musikhuset er oppe på en transaktion per minut.

6000 vestjyder vil i weekenden slå sig på powershopping i højeste potens. Men hvor mange af dem er helt almindelige danskere med naturlig mod på god kvalitet til gode penge – og hvor mange tilhører den voksende gruppe af danske shopaholics, som forskerne vurderer til at tælle cirka 200.000?


JydskeVestkysten står klar, da de første shoppere slippes løs. Chihuahuaen King må springe for livet, da kunderne stormer ejerens stand med mærketøj. Her er op mod 80 procent at spare, og temperaturen i tøjafdelingen i foyeren stiger i takt med, at dansk designertøj til uhørt lave priser forsvinder fra stativerne.


Oles Chokolade serverer smagsprøver, og repræsentanterne fra Gram Slot vifter med luksusophold om snuden på de besøgende. Der er American Crew til halv pris – og endnu billigere spansk tapenade. Duftevand og kvalitetslakrids, italienske sko og Pura Lopez-sko sat ned med 2000 kroner får ben at gå på, mens en yngre kvinde lokker med sydesalt med brændenælde og hvidløg – eminent til store saftige steaks.


Man fornemmer, at et sammenbrud i dankortsystemet vil være værre end den finanskrise, som ser ud til at være en saga blot.

– Folk shopper totalt igennem. Vi trænger sgu alle sammen til at slå os lidt løs og købe noget godt til os selv efter en lang vinter og krisetid, siger Dorthe Johannsen, der arrangerer shoppingbasaren.

Det er Sanni Lundberg enig i. Hun lever af at være personlig shopper og kan i telefonen fra København fortælle, at 1200 kroner for et garderobetjek er en god investering. Der kan ligge gemt guld i garderoben, eller man kan få hjælp til at undgå fejlkøb, som alligevel kommer til at samle støv.

– Danske designere er hotte. Day by Malene Birger og Bruuns Bazar er rigtig fint tøj, som er til at betale – og så er det god kvalitet, forklarer hun.


Og det ser ud til at blive bekræftet i Musikhuset, hvor danskernes design forsvinder som kold lemonade under indian summer.


Omkring seks procent af befolkningen er såkaldte shopaholics. De lider af købemani, og Magnus Larusson, sociolog og misbrugsterapeut på Majorgården, lever af at behandle dem. Han vurderer, at der på et sted som shoppingbasaren i Esbjerg vil være langt over seks procent med købemani.

– De bliver suget mod sådanne steder, siger han.

– Det handler om dårligt selvværd. Man føler ganske enkelt ikke, at man er god nok, og køber derfor ting, som kan gøre en glad. Du styrker dit selvbillede ved at købe, forklarer Magnis Larusson.

– Man kan kende en shopaholic på, at det mere handler om at købe end om at eje. Det er selve købsøjeblikket, der giver et kick. Man føler sig ganske enkelt almægtig, forklarer Søren Skensved fra Dansk Misbrugsbehandling, den anden behandler af købemani herhjemme.

Problemet eskalerer, når man bruger penge, som man ikke har, på ting, som man ikke har behov for.

– Mange ser det måske fra den komiske side, at »ha, ha, ha – min kone powershopper«. Men for mennesker med købemani er det en ganske invaliderende lidelse, der kan sende dem fra hus og hjem, forklarer Søren Skensved.

Han forventer, at lidelsen snart vil blive anerkendt diagnosticeret, som ludomani allerede er det.

– Der findes mange, som ikke ved, at de er shopaholics. Man ser en storbysild for sig, som brager rundt i Gucci og ser brandgodt ud, men det er enormt fjernt fra virkeligheden, siger behandleren og forklarer, at shopaholics sagtens kan være den lidt ældre kvinde, der køber sig fattig i børnetøj – eller manden, der bruger alle sine penge på værktøj.


Tilbage hos den personlige shopper i København, Sanni Lunberg, er der ikke bekymring over at anspore til shopaholisme. Hun bliver aldrig træt af at shoppe:

– Nej, det gør jeg ikke. Jeg elsker mit job. Det betyder rigtig meget for mig at se ordentlig ud. Vi har alle sammen forskellige kroppe, og det er helt naturligt, at man gerne vil fremstå så godt som muligt. Du har den krop, du har – og så gælder det om at skjule det, man er ked af, og fremhæve det, man er glad for, siger Sanni Lundberg.

Hendes bedste køb er en Paul & Joe-skjortekjole til 3500, som hun fik for 2100.

– Det handler om, at du tænker »Hvor er jeg smart«, når du tager det på, som du har købt, konstaterer shopping-eksperten.

En personlig styling kombineret med et garderobetjek af en personlig shopper koster 1800 kroner – mens seks-otte uger behandling for købemani koster 13.500 kroner.



3



Fakta
>Test dig selv
Er du shopaholic? Dansk Misbrugsbehandling har lavet en test.
Tag testen her.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: