FITNESS WORLD HAR SKUDT TOUR DE FRANCE I GANG
CYKELKONKURRENCE: Årets Tour de France er nu gået i gang i motionscentret Fitness World i Haderslev. I dag, fredag blev der afholdt den første kongeetape med fuldt hus. Cykelløbet er i år både en intern dyst i det lokale center og en dyst mod landets øvrige Fitness World centre. Eventen gik i gang den 3. maj og slutter den 25. juli 2010 med præmieoverrækkelser. HADERSLEV: Årets Tour de France deltagere dyster om at køre flest bodybike timer på tre måneder. For at have fuldført eventen/konkurrencen, skal den enkelte deltager have fuldført minimum 21 timer, hvor én af dem skal være en kongeetape.KONGEETAPER FOR ALLE NIVEAUER
Fitness Worlds arrangører fra Valby har i år indført kongeetaper som noget nyt.
Kongeetaperne er hver på enten 55 minutter eller 85 minutter og skal indeholde elementer fra Tour de France.
Der bliver afholdt kongeetape én gang i ugen. Datoerne kan ses på <a href="http://www.fitnessworld.dk" target="_blank">www.fitnessworld.dk</a> eller på en flyer i centret.
- Det er meget vigtigt, at kongeetaperne bliver kørt med en høj energi og entusiasme, så deltagerne får en rigtig god oplevelse. Etaperne skal dog ikke nødvendigvis være super hårde, fordi alle niveauer skal kunne være med, fortæller arrangørerne fra Valby.
TUNG KØRSEL OG HØJ KADENCE
Som en del af cykelløbet, vil der også være bjergetaper og enkeltstarter.
Bjergetapen varer 55 minutter, hvor der fokuseres på tung kørsel med variationer.
På enkeltstarterne vil timens varighed også være på 55 minutter. Her skal der, i modsætning til bjergetaper, vægtes høj kadence. Der skal være et hoved pas på minimum tyve minutter, hvor der køres i dobbelttakt, og så meget som muligt af tiden, skal det foregå siddende.
FLOTTE PRÆMIER PÅ HØJKANT
Fitness World kæden vurderer hver uge ugens vinder af den gule førertrøje og bjergtrøjen centrene imellem, hvor hvert center vil blive betragtet som et hold. Trøjerne bliver uddelt én gang om ugen.
Der vil være præmier bestående af diverse rejsegavekort, træningstasker og træningstøj.
Selve centret i Haderslev har sin egen intern dyst om den gule førertrøje for mænd og den lyserøde trøje for kvinder. Det er den mand, der har kørt flest Tour De France etaper i hele perioden, der vinder den gule førertrøje og den kvinde, der har kørt flest, der vinder den lyserøde. Desuden er der en vandrepokal på højkant.
- Jeg arbejder på at skaffe flotte præmier til overrækkelse den 25. juli 2010, fortæller Haderslevs centerleder Britt Rømer Ohlsen.
MANGE TILMELDTE
- Der er på nuværende tidspunkt 100 tilmeldt til Tour de France i Haderslev, og jeg forventer 100 mere. Folk kan tilmelde sig, helt indtil de kan nå at køre 21 etaper før den store dag med præmieoverrækkelser, siger centerlederen Britt Rømer Ohlsen.
PÅ BILLEDET: De 35 tour deltagere kæmpede sig svedende op ad kongeetapens stejle bakker.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




