I Varde har de styr på det med hjerteoperationer.
Ny ansøgning afgør fremtiden for HjerteCenter Varde
VARDE: Fremtiden for Hjertecentret i Varde er endnu ikke helt afklaret, men det lysner dag for dag. Embedsmænd i Sundhedsministeriet mener, at regionen kan indgå en samarbejdsaftale med centret, og nu er Sundhedsstyrelsen også begyndt at åbne op.Direktøren for Sundhedsstyrelsen har givet en ny frist til Region Syddanmark, der inden for 14 dage skal sende en ny ansøgning om at indgå en samarbejdsaftale med centret.
Denne nye ansøgning kan dog kun accepteres under forudsætning af, at Odense Universitetshospital (OUH) og hjertecentret i Varde indgår et forpligtende samarbejde, og den skal sendes afsted inden for de næste 14 dage. Formanden for Regionsrådet Carl Holst, (V), oplyser, at torsdag afgår en skrivelse til Sundhedsstyrelsen, da der formodes at være et klar politisk flertal for at arbejde sammen med privathospitalet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




