Til politikerne fra elevrådet på Stenderup Skole
Kære politikere. Vi på Stenderup Skole er ikke vilde med jeres ideer, da vi synes, at vi har mindst lige så meget at byde på som de større skoler. Det er ikke sikkert, at vi kan de samme ting, men så kan vi noget, de andre ikke kan. Vi kender eksempelvis alle vores lærere og alle elever på skolen, blandt andet fordi vi har emneuger for hele skolen, hvor vi bliver delt ind i hold på kryds og tværs af klasserne.Der er mange flere ulemper, end I lige tror, ved jeres forslag. Flere elever i klasserne vil give dårligere indeklima og flere vil komme til at døje med hovedpine og få svært ved at koncentrere sig. Ved flere elever i klasserne bliver der mindre og dårligere hjælp til hver enkelt elev. Det vil også give store omkostninger til bustransport ved at flytte elever fra de små skoler til de store.
Der er helt sikkert fordele og ulemper ved jeres forslag , men tænk på, at det også kan gå udover lokalsamfundet, og det ville være ærgerligt, da det er et dejligt sted at bo i Stenderup-Krogager.
Venlig hilsen
Elevrådet ved Stenderup Skole
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




