Dansk Ølmærke overrakt til Brøggeriet
Stor viden, bredt sortiment og gode øl var begrundelsen for at Brøggeriet i Sønderborg har fået Dansk Ølmærke 2010. Udmærkelsen blev overrakt ved en festlighed, hvor også den nye brygmester blev præsenteret. Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Sønderborg overrakte i går, fredag den 23. april, Dansk Ølmærke 2010.Ved overrækkelsen fortalte Hans Peter Jepsen, formand for ølentusiasterne i Sønderborg, at der kun uddeles 57 Danske Ølmærker i 2010. Og kun 2 i hele Sønderjylland.
- Det er derfor med stor glæde, at vi kan overrække et ølmærke her i Sønderborg, sagde Hans Peter Jepsen i sin overrækkelsestale.
- Og siden der er opstået mere end 120 mikrobryggerier i Danmark i de seneste år, så kan man sige at det altså er dobbelt så svært, at få et Dansk Ølmærke som det er at åbne et nyt bryggeri.
Målet med Dansk Ølmærke er dels at oplyse om ølsteder og spisesteder, hvor man kan få en særlig øloplevelse.
Forsat fokus på godt øl
Allan Jylov, der har Brøggeriet, tog imod ølmærket og i sin takketale lovede han at holde fokus på det gode øl.
- Vi er glade for udmærkelsen, sagde han.
- Og vi lover at I kan forvente meget mere i fremtiden.
Herefter overtog den nye brygmester på Brøggeriet, Torsten Hansen, ordet, og præsenterede de 5 nye bryg, der nu flyder i hanerne - til udbredt fornøjelse for de 15 fremmødte medlemmer af Danske Ølentusiaster.
Den nye brygmester er 40 år, er gift, har en datter, bor i Flensborg og er uddannet som brygger og malter på Dinckelacker bryggeriet i Stuttgart. Gennem årene har han været på bla. Bryggeriet Maisels, der er kendt for sin Weissbier.
De 5 øl han præsenterede - og som nu er i hanerne på Brøggeriet er:
Pilsner - 4,8% - pilsner/münchner malt, perle og tettnang humle
Hvede - 5,5% - pilsner og hvede malt - perle humle
Amber ale - 5,6% - pilsner og wiener malt - perle og tettnang humle
Påske bryg - 5% - pilsner malt - perle humle
Dunkel - 4,8% - münchner og wiener malt - perle og tettnang humle
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




