Stem på finaleparrene til Et Eventyrligt Bryllup
Onsdag:
-5º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Et eksempel på en af de eksperimenterende pelskreationer, som blev vist frem på Kopenhagen Furs stand i Milano.

Dansk pels er en succes

succes: I starten af marts løb pelsmessen Mifur af stablen i Milano. Her var dansk pels repræsenteret med en stand via Kopenhagen Fur.
Standen var sandt at sige sparsomt indrettet med ganske få mannequindukker iført kreationer præget af pels fra top til tå. Her hang tøjet ikke tæt på rad og række på stativer som på mange af Mifurs øvrige stande.

Alligevel var der masser af besøgende og heftig aktivitet på den danske stand. Pelsbrancen holder et vågent øje med danskernes nyeste påfund.
Via egne designs er Kopenhagen Fur selv med til at skubbe til udviklingen inden for pelsdesign.

– Når vi har en stand på en pelsmesse som Mifur, er det ikke for at sælge råvarer. Vi er der for at give inspiration, siger Patrizia Venturelli Christensen, marketing director hos Kopenhagen Fur.

Fokus ligger således ikke på at sælge kreationerne. Det handler om at puste endnu mere nytænkning ind i modebranchen. Nytænkning, der efterfølgende skal give endnu større afsætning af dansk skind.
Og her har opbygningen af Kopenhagen Furs brand vist sig altafgørende.

– Når en pelsfrakke er lavet af skind købt hos Kopenhagen Fur, er det noget, man markedsfører den på. Det er meget få pelsproducenter, der har så stærkt et brand, forklarer Benny Friedrich, der er dansk agent for det tyske firma Manakas, der designer og producerer pelskreationer.
Kopenhagen Fur rummer alle facetter.

Det er i bund og grund en andelsforening for danske pelsavlere, men samtidig også auktionshus og et internationalt varemærke for de fineste pelsskind.

Kopenhagen Fur har direkte forbindelse til alle aktørerne i branchen. Avlere såvel som skindopkøbere, designere og forbrugere, der køber en pels.

Det giver mange forskellige opgaver, men samtidig samler det kompetencerne fra forskellige dele af pelsverdenen.

Tidligere blev pelsning og forarbejdning af skindet foretaget af folk med forstand på den del, opdræt af dyr og avlprogrammer blev varetaget af producenterne selv, mens arbejdet med design ikke have nogen direkte tilknytning. Det gav dårlige udviklingsmuligheder.

Ved at få samlet det hele under ét har Kopenhagen Fur skabt grobund for innovation.

– Vi udvikler hele tiden nye måder at arbejde med pels på – helt ned til syteknikker og materialesammensætninger. Den viden sørger vi for hurtigst muligt at formidle til modehusene, så de kan lade sig inspirere, forklarer Patrizia Venturelli Christensen.

Der ligger et større arbejde bag at få designernes øjne op for at bruge pels til andet end lange frakker.
Samarbejde med designskoler i både Danmark og udlandet samt en lang række store internationale modehuse har betydet, at pels er begyndt at være et stadig mere hyppigt indslag på catwalks rundt omkring i verden.

Teknologi giver fordel
Kopenhagen Fur har udviklet et unikt computerstyret sorteringssystem til at opdele skindene efter farve, hårlængde og andre kvalitetskriterier. Det betyder, at opkøberne har hundrede procents sikkerhed for skindenes kvalitet på auktionerne uden at kigge de store partier igennem.

Det giver samtidig avlerne mulighed for at sammenligne kvaliteten af deres skind med andres ned til hvert enkelt skind. Ligger man lavt, er der mulighed for at få besøg af en konsulent.

– Det kan for eksempel være fodersammensætningen, som ikke er optimal, og det kan man så få hjælp til at få rettet til næste års produktion, siger formand for Dansk Pelsdyravlerforening Kaj Kristensen, der selv har en minkfarm i Tjæreborg ved Esbjerg.



0



Fakta
>Fakta
Egne ben
Kopenhagen Fur brød i 2004 med det skandinaviske pelssamarbejde Saga.
Fra 1. juli 2006 stod de officielt på helt egne ben.

Mink er størst
Danske avlere gør sig primært inden for mink, hvor den danske produktion udgør 35 procent af produktionen på verdensplan.
Af andre typer skind udgør ræv og chinchilla også en vis andel af den danske pelsdyravl.

Auktionerne
Fem gange om året holder Kopenhagen Fur pelsauktioner af en uges varighed. Her dukker opkøbere fra hele verden op. Sæsonen for de fem auktioner ligger fra december til september.
På den seneste auktion i februar omsatte man for 1,4 milliarder kroner på fire dage. Der blev solgt 4,8 millioner minkskind med en gennemsnitspris på 324 kroner.

Giganteksport
Op mod 99 procent af den danske pelsproduktion går til eksport. Omsætningen for auktionsåret 2008-2009 lød på 3,9 milliarder kroner. På grund af prisstigninger og større produktion hos pelsavlerne er den formodede omsætning for auktionsåret 2009-2010 på omkring 6 milliarder kroner.

Afrikanske får
Kopenhagen Fur står for at markedsføre og sælge pels fra fåreracen Karakul, der bliver avlet i Namibia. Pelsen har et unikt udseende og kaldes swakara.
Aftalen indebærer, at fåreavlerne sørger for en bæredygtig produktion, der lever op til internationale standarder. Omvendt hjælper Kopenhagen Fur med at få skabt interesse i modebranchen.

Fodersystem
Minkfoder består af restprodukter fra slagterier og fiskeindustrien samt kornprodukter. Foderet bliver tilsat de næringsstoffer, som sikrer den flottest mulige pels.
Minkfodercentralerne leverer foder af højere kvalitet end i andre lande, det medvirker til den høje kvalitet på danske skind.

Kina
Også pels er i høj vækst i Kina, og importen af skind er stigende. De danske pelsavlere etablerede sig allerede i Kina for små 20 år siden og har en stærk position på det kinesiske marked.
Kineserne har en stor egenproduktion af mink, men kvaliteten er meget lav.

Konkurrenter
Blandt dansk pels største konkurrenter på kvalitet er de tidligere samarbejdspartnere i Saga samt pelsproducenter i Nordamerika.
Ingen af konkurrenterne har imidlertid de samme teknologiske redskaber som Kopenhagen Fur.
Samtidig sælger danske pelsavlere deres skind samlet, så alle skind samlet kvalitetssorteres.
I de nordamerikanske lande sælger hver producent sine egne skind på auktioner, hvilket kan give store udsving i kvaliteten.

Hurtig udvikling
En avlshan holder normalt kun en sæson. Derefter bør kvaliteten i avlsarbejdet simpelthen have gjort den uanvendelig til videre avl. De bliver derfor aflivet og brugt til pelsproduktion.
Når skindene er flået af de aflivede mink, bruges resten af dyrene til biobrændsel.

Tyveri
Skind er en værdifuld vare, og det har de kriminelle fået øjnene op for.
Derfor stiller forsikringsselskaberne store sikkerhedskrav til de bokse, hvor skindene bliver opmagasineret rundt omkring hos avlerne.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: