Jubel over polisk løfte om reelle støjmåling af vindmøller
VINDMØLLER: De nye politiske toner fra Folketinget om reelle støjmålinger fra vindmøller, skaber glæde hos Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.I dag beregnes støjen, hvilket i lang tid har været et kritikpunkt og skabt tvivl om , hvor meget vindmøllerne støjer og derved generer.
– Det er en kæmpesejr for os. Og det er virkelig vigtigt, at det er ham, der siger det, jubler Boye Jensen, formand for Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller.
Men ham mener han Jens Kirk (V), der er formand for Det Energipolitiske Udvalg i Folketinget. Han lovede forleden i JydskeVestkysten, at han vil arbejde på at få indført reelle støjmålinger hos naboerne til kæmpevindmøllerne.
I dag er det sådan, at der måles støj cirka 125 meter fra vindmøllerne. Derefter beregner man, hvor meget det støjer hos en vindmøllenabo, der eksempelvis bor 600 meter borte.
Grænsen er 42 eller 44 decibel alt efter om det blæser seks eller otte meter per sekund. Lyden svarer lidt til, hvis man er gået i seng i et sommerhus, mens to gæster bliver oppe og taler sammen.
Løftet hilses også velkommen af professor i akustik Henrik Møller fra Sektion for Akustik på Aalborg Univesitet, der i en årrække har beskæftiget sig med støj fra vindmøller.
– Det bliver meget mere svært for teknikerne, men mere trygt for naboerne, siger Henrik Møller.
Svært da der ofte vil være flere støjkilder som eksempelvis trafikstøj ved folks huse.
Han så dog også gerne, at der kom krav om målinger af lavfrekvent støj fra vindmøller ligesom fra alle andre virksomheder. For modsat alle andre virksomheder, så er vindmøller fritaget fra krav. Og det finder han yderst betænkeligt, da den lavfrekvente lyd er langt større fra kæmpevindmøllerne.
– Det er den buldrende del af vindmøllestøjen. Den bliver især dominerende langt væk fra vindmøllerne, siger Henrik Møller, som er en af verdens førende kapaciteter inden for lavfrekvent lyd.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




