Stem på finaleparrene til Et Eventyrligt Bryllup
Lørdag:
-10º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Fra venstre Peter Rich med sin vardelaks på 18 kilo og 126 centimeter og Jacob Thorstesen med sin imponerende vardelaks på 18,7 kilo og 126 centimeter.
Billede
Billede
Billede
Billede

Sensation: Tre rekordlaks fanget i Varde Å samme dag

VARDE: Siden den 1. april er lystfiskerne fra nær og frem valfartet til Varde Å, hvor der lige nu er laksefeber. Og feberen fik et par ekstra varmegrader, da tre lokale lystfiskere 2. påskedag hver slog rekorden med de hidtil størst registrerede og stangfangede vardelaks i historien.

Det siger ikke så lidt, da vardelaksen er en oprindelig laksestamme med cirka 13.000 år på bagen.

Jacob Thorstesen fra Nordenskov landede en prægtig, sølvblank vardelaks på 18,7 kilo og en længde på 126 centimeter.

Peter Rich fra Varde landede næsten samtidig en vardelaks på 18 kilo og 126 centimeter, mens Jesper Petersen fra Esbjerg om eftermiddagen landede en vardelaks på 17 kilo og 118 centimeter.

Dermed er alle tre laks større end den hidtidige rekord fra 2008 på 16,5 kilo og 119 centimeter, som Jens Lygum fra Esbjerg var indehaver af.

- Det er kæmpe sensationelt. Det er fuldstændig sindsygt. Aldrig er der registreret nogen, der er større. Og så fanget på samme dag, jubler Jørgen Bohnensach, formand for Varde Sportsfiskerforening.

En jubel som også skal ses i lyset af, at vardelaksen for bare 10 år siden næsten var uddød. Men de lokale sportsfiskeres utrættelige og meget succesfulde arbejde med at genoprette laksestammen giver nu fuld valuta for pengene.

Jørgen Bohnensach fortæller, at alle tre vardelaks er fanget øst for Varde og op mod Karlsgårde. Og fangsterne vil øge fokus på fiskeriet i Varde Å, der sidste år ikke kastede de helt store laks af sig modsat Storåen og Gudenåen.

- Nu vender folk blikkene mod Varde. Og vi er stolte over, at lokale har fanget rekordlaksene, siger Jørgen Bohnensach.

På premieredagen den 1. april landede Hans Brolin fra Sønderborg en vardelaks på 15,8 kilo og 114 centimeter. Og derved lever vardelaksen igen op til sit ry som en meget stor laks.



31



Fakta
>Kvote på 130 vardelaks
Varde Å kastede sidste år 656 vardelaks af sig mod 639 i 2008 – en ny rekord. Kvoten for hjemtagelse af vardelaks i år er sat til 130 med fiskestop ved 127 laks.

Som noget nyt må der kun hjemtages vardelaks, der er fanget i Varde Å's hovedløb fra Ho Bugt til Utoft Dambrug øst for Grindsted, Ansager Å indtil fiskeriet ved Stenderup samt Holme Å indtil denne løber under Hovborgvej øst for Starup-Tofterup.

Der må hjemtages en vardelaks per mand per sæson. Fiskeriet på 100 kilometer af åen varetages og plejes af Varde Sportsfiskerforening, der sælger dagkort en lang række steder. Et dagkort koster 200 kroner. Man skal overholde parkeringsanvisninger og huske at tage sit affald med hjem.

Se hjemmesiden www.varde-sportsfiskerforening.dk.
Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: