Oliver klarede det første år

ESBJERG: Normalt vil en et-års fødselsdag ikke være genstand for såvel en artikel som billeder i avisen, men når det handler om Oliver Bjerregaard Kongerslev, så er der heller ikke så meget, der er normalt.

Så når Oliver i morgen sammen med sin mor og far, Janni Kongerslev og Kim Bjerregaard, og bedsteforældrene kan fejre sin første fødselsdag, så fortjener det spalteplads i avisen.

Oliver har nemlig allerede overlevet så ufatteligt meget sygdom.

Han blev født cirka tre en halv måned for tidligt 2. april sidste år på Odense Universitets Hospital, og han vejede blot 627 gram ved fødslen.

Derefter fulgte et langt kompliceret forløb, hvor Oliver lå i respirator. Han har været ramt af hjerneblødninger, problemer med tarmene, og da lægerne ville fjerne den tube, der forsynede Oliver med ilt, havde der dannet sig arvæv i halsen, så tuben ikke kunne trækkes op.

Har mistet stemmen
JydskeVestkysten besøgte den lille familie på sygehuset i Esbjerg kort før jul, hvor Janni og Kim ventede på, at de kunne blive udskrevet og komme hjem med Oliver.

Imidlertid opstod der nye problemer. Oliver fik problemer med vejrtrækningen, og han kunne ikke komme af med slim i lungerne. 20. januar blev han overflyttet til Odense Universitets Hospital igen med en delvist sammenklappet lunge, en lungebetændelse og vejrtrækningsproblemer.

– Der fandt lægerne ud af, at det var halsen, det var galt med. Normalt er luftrøret på størrelse med en tommelfingernegl, men hos Oliver er det ikke større end et knappenålshoved. Så det er derfor han ikke kan få vejret, fortæller Kim Bjerregaard.

Lægerne prøvede flere gange, at lave en ballonudvidelse af halsen og udvide hullet ved hjælp af laser, men uden held. Til sidst indopererede de en stomi i halsen, det vil sige et lille hul i halsen, som Oliver trækker vejret igennem.

Efter han har fået stomien, har Oliver det godt, og den lille familie blev udskrevet fra Odense Universitets Hospital 18. marts

– Han trives og lever så normalt som muligt. Han vejer cirka syv kilo og er blevet 70 centimeter, så han er stadigvæk bagefter i udvikling, siger Janni.

Stomien har betydet, at Oliver har mistet stemmen, da der ikke længere komme luft op til stemmelæberne. Når han græder eller ler, er det uden lyd, så Janni og Kim kan kun se på ansigtet, om han er glad eller ked af det.

Oliver har dog ikke mistet stemmen for altid. Når han bliver ældre, vil lægerne forsøge at operere ham i halsen igen, så man kan fjerne stomien.

I stomien sidder der en lille kanyle, der gør, at Oliver kan trække vejret. Af den grund er han også under opsyn 24 timer i døgnet, så kanylen kan blive tømt, hvis der er slim i den – eller der skulle ske andet, så Oliver ikke kan trække vejret.

– Det kan godt være, at alt det her lyder slemt, men Oliver har aldrig haft det bedre. Vi er lykkelige for, at vi nu kan have ham med i byen, lege med ham og gå ture med ham, som man nu gør med børn i den alder, fortæller Janni.