Hæren erklærer krig mod vejsidebomber
Krig: Den fattige mands våben er uhyggelig effektiv. Den højteknologiske danske hær har mistet ni soldater i Afghanistan og tre soldater i Irak som følge af vejsidebomber. Derfor erklæres vejsidebomberne krig.Oberst i Hærens Operative Kommando, Henrik Sommer, oplyser, at hæren forudser endnu flere forsøg på angreb med relativt primitive våben som vejsidebomber og selvmordsbomber i Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor de danske tropper befinder sig.
Amerikanerne har indledt en offensiv mod Taleban i Afghanistan. Et presset Taleban vil ty til de primitive våben i takt med, at andre muligheder for modstand hører op.
– Kommer der så endu flere danske soldater hjem i kister fremover?
– Vi gør meget for at undgå bomberne. Vi skaffer os mere erfaring. Jeg kan ikke garantere, at Taleban ikke kan lave et angreb, siger Henrik Sommer, der dog ikke vurderer, at missionen i Afghanistan bliver farligere end den er.
I Oksbøllejren løftede hæren sløret for nogle af midler, der anvendes for at bekæmpe vejsidebomberne. Det drejer sig om overvågning af elektronisk kommunikation i Afghanistan, det drejer sig om bedre uddannelse og udstyr til soldaterne, og der drejer sig om bryde mønstre, aldrig tage den samme rute og stigende omfang benytte udkastninger fra fly til vejtransport.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis


























