Bornedal på Esbjerg Gymnasium
ESBJERG: De er ikke meget for ham i Lemvig, men filminstruktøren Ole Bornedal er velkommen på Esbjerg Gymnasium, som han gæster onsdag 7. april. Da Ole Bornedal i forbindelse med optagelsen af sin seneste film Fri os fra det onde var på udkig efter »en gudsforladt provinsby med hovedgade, bodega og tankstation«, havde han Lemvig i tankerne som lokalitet. Det fandt Lemvigs borgere og politikere så fornærmende for deres by, at de erklærede ham og hans filmprojekt uønsket der.Bornedal er ellers kendt for film som Nattevagten og Mimic fra 1990'erne. Siden 2000 har han lavet film som Jeg er Dina, Vikaren, Kærlighed på film og så altså senest Fri os fra det onde fra 2009.
På Esbjerg Gymnasium vil han give en visuel gennemgang af forskellige scener fra disse film. I den forbindelse vil Bornedal forklare, hvilke overvejelser han har gjort, hvilke beslutninger der skulle tages undervejs og fortælle en række anekdoter knyttet til dette arbejde.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






