Fire unge mænd i alderen 18 til 26 år blev fredag dømt skyldige i voldssagen fra Q8 på Madevej i Aabenraa.
Lange straffe for Q8-overfald i Aabenraa
AABENRAA: Fire unge mænd i alderen 18 til 26 år blev fredag dømt skyldige i voldssagen fra Q8 på Madevej i Aabenraa.I november sidste år overfaldt de en 36-årig mand, som de mistænkte for at have forsøgt at voldtage den 18-åriges kæreste.
De fire mænd blev kendt skyldige og fik mellem otte måneder fængsel og et år og fem måneders fængsel.
Den 18-årige mand, der kommer fra Broager, erkendte sin skyld under retssagen, og da han også var tiltalt for en række andre sager – blandt andet falskmøntneri og hærværk – blev han idømt den hårdeste straf på et år og fem måneder. Han bad om tid til at overveje en anke.
En 26-årig mand fra Rødekro erkendte sig også skyldig og fik en dom på otte måneders fængsel, som han modtog.
De to sidste gerningsmænd – en 24-årig mand fra Aabenraa og en 25-årig mand fra Sønderborg – nægtede begge det voldsomme overfald, hvor offeret fik knust knogler i kraniet.
Begge blev dog idømt ti måneders fængsel og valgte at anke dommen på stedet.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




