Småbyer klarer sig uden rådhus

Midt imellem: Før havde de rådhus, forvaltning og egen borgmester.

I dag har de hverken eller. Alligevel har de 26 gamle rådhusbyer fra 2006 til 2009 samlet set haft en større befolkningsvækst end de nuværende ni centerbyer i Syd- og Sønderjylland, viser tal fra Danmarks Statistik.

– Det overrasker mig egentlig ikke. Men det bryder vores vante forestillinger om, at folk helst flytter derhen, hvor der er flest folk. Så enkelt er det ikke altid. Mange andre ting spiller ind, siger seniorrådgiver Hanne Tanvig, Københavns Universitet.

Det er ellers gået hårdt ud over de tidligere rådhusbyer gennem de senere år.

Kommunalreformen gjorde mange af de gamle hovedbyer til periferi i de nye større kommuner.

Og enkelte af byerne som Ribe, Rødding, Holsted og Gråsten blev dobbelt ramt, da også retsreformen fjernede markante institutioner og arbejdspladser.

Også reformer inden for uddannelsesområdet ramte seminarier i Ribe og Højer.

Men ifølge tallene har en by som Ribe haft befolkningsvækst fra 2006 til 2009, mens befolkningen i kommunens hovedby, Esbjerg, er skrumpet. Også en anden hovedby, Sønderborg, går tilbage, mens Gråsten går markant frem.

Småbyerne har dog en helt anden udfordring end landsbyerne, påpeger Gunnar lind Haase fra Syddansk Universitet.

– De mangler ofte ildsjæle og har ikke det sammenhold, som landsbyer har, fordi de er for store. Man kan sige, at de har haft en størrelse, hvor borgerne har været vant til at kommunen ordnede tingene, uden at de behøvede at danne lokalråd og borgerforeninger. Men sådan er det ikke mere, siger Gunnar Lind Haase, der opfordrer de gamle rådhusbyer til at tage ved lære af landsbyerne.