Vandværk rammes af ny lov og må hæve prisen
BRANDERUP: Hvorfor skal vandprisen i Branderup stige, fordi man nogle steder har skruet prisen for meget i vejret?Det spørgsmål stiller formanden for Branderup Vandværk, Jens Skovsgaard, sig selv.
Han er fortørnet over den nye vandsektorlov, som netop er vedtaget og som træder i kraft fra årsskiftet.
Loven betyder, at vandværkerne fremover skal kontrolleres af Konkurrencestyrelsen, fordi nogle af de virksomhedsejede vandværker har tagt lige lovligt meget for dråberne.
– Men vi er et lille privat fællesejet vandværk, som har en bestyrelse, der arbejder ganske frivilligt og gør en stor indsats for at kunne levere godt og billigt vand, så loven rammer helt uretfærdig, siger Jens Skovsgard.
Den nye lov betyder, at vandværket på Branderupvej fra næste år skal betale et årligt bidrag på 31.000 kroner, ligesom der det første år skal betales 14.000 kroner.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




