Jan Køpke C: Fred Haderslev og det øvrige Sønderjylland i det kommende forsvarsforlig
Af Jan Køpke Christensen. Synnejysk Konservativ folketingskandidat. Storegade 19, Løjt Kirkeby. Skal vi nu igen trues med lukninger i Sønderjylland? Dette kan nemt komme på tale i det nye forsvarsforlig, som tilrettelægges netop nu.Embedsmændene planlægger forskellige tiltag, der bliver lagt frem for forsvarsministeren, som dernæst skal forhandle med partierne.
Der er som sædvanligt mange ting i spil.
Her i det sønderjyske har vi tidligere oplevet at være dybt berørte af disse forhandlinger. Vi husker alle hvor tæt vi var på, at Sergentskole i Sønderborg flyttede.
Heldigvis har det hver gang vist sig at Sergentskolen forblev hvor den hører hjemme, nemlig Sønderborg Kommune og Søgaard Kasserneområde i Aabenraa.
Ud over Sønderborg og Aabenraa har forsvaret ligeledes hjemsted i Skrydstrup samt Haderslev.
Jeg vil som sønderjysk konservativ folketingskandidat på det kraftigste opfordre til, at ALLE der er politisk aktive - tværpolitisk - igen står sammen om forsvarets geografiske placeringer i det sønderjyske.
Hvorfor så denne opfordring til at frede os sønderjyde i det kommende forsvarsforlig? Jo, fordi der faktisk er vedvarende rygter om at der igen er planer om forskellige tiltag, der kan berøre os sønderjyder og vore forsvarsenheders placeringer.
Alle må forstå at vi sønderjyder faktisk har mange gode argumenter for at bevare vore forsvarsenheder, ikke mindst på baggrund af historien.
Derfor må vi alle - på tværs af politiske holdninger - endnu engang stå sammen og opfordre den nye forsvarsminister til at holde fingrene fra forsvaret i det sønderjyske.
Politikere, herunder undertegnede, og de sønderjyske medier fik heldigvis bevaret Sergentskolen i det sønderjyske, og det må forhåbentligt fortsætte på denne måde.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




