De dejligste Heidi’er klædt – om ikke i vaskeægte dirndler, så da i hvide mamelukker, og knaldgule forklæder – klar til at servere de største krus fadøl nord for Kongeåen.
Ach du meine güte!
FEST I JV: Flere end 600 glade mennesker deltog i aftes Brørup Hallernes Støtteforenings bierparty.Det bliver sikkert ikke det sidste. Overskuddet går til en udvidelse af hallerne.
Der blev i hvert fald festet til den allersidste dråbe øl i Brørup Hallerne. Her havde Brørup Hallernes Støtteforening nemlig inviteret til det første og største bierparty i byen.
652 glade gæster var der dækket op til på festligste vis med Bayernes blå/hvide nationalfarver i tern fra gulv til loft og med en stjernevrimmel af levende fyrfadslys så langt øjet rakte på langbordene.
De blev befolket delstatsvis, og stemningen var tyrolertysk, og det lige fra dørene blev slået op.
Her blev festklædte og ikke mindst festdeltagere i alpelandske gevandter budt velkommen af de dejligste Heidi’er klædt – om ikke i vaskeægte dirndler, så da i hvide mamelukker, og knaldgule forklæder.
De var klar til at servere de største krus fadøl nord for Kongeåen. To liter skummende fadøl »Eine Große Anton« - vær så god at skåle.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis











