Laksefeber

Ringduerne sidder parvis i trætoppene, viben er kommet, termometeret viser +grader og lyset er kommet retur – det er forår i Danmark. Forår betyder laksefeber.

Laksefeberen er en endnu ikke godkendt sygdom som rammer masser af mennesker på denne årstid…

Os der rammes kan ikke længere koncentrere os om tante Magdas fødselsdag, vi glemmer simple ting som støvsugning og vindueskarme som skal rengøres, vi vil ikke længere forstyrres af ”livsstilsprogrammer” og genudsendelser på TV… feberen raser og skal derfor udleves ellers bliver den kronisk.

Derude og dernede venter de, de blanke trofæfisk - LAKSEN, som nu er på vej tilbage til de vestvendte vandløb – tilbage fra deres utrolige rejse langt op i Atlanten. Skinnende, strålende blanke som det fineste nypudsede sølvtøj kommer de nu.

De fisk som kan få store mænd til at bukke under for pres, give os præstationsangst som intet andet, de kan få os til at stortude, Verden bryder sammen lige når linen med drømmefisken springer, den sygdom gør os sindssyge…

Laksefeberen består af en følelse vi både elsker og hader, en udmagrende og nedbrydende følelse som æder kroppen op indefra, langsomt men sikkert , timer bruges ved åerne og særligt hvis resultaterne udebliver bliver psyke og krop nedbrudt, vi sover ikke, vi spiser knap nok og når vi spiser er det ”overlevelsesmad”..Laksefeberen har inficeret os helt ind i knoglemarven og slipper kun, hvis laksen hugger og fighten vindes.

Tabes fighten med fisken sker det …mænd bryder sammen, timers opslidende fiskeri, ugers forberedelse og måneders venten …omsættes til nederlag… fisken vandt… der er ingen vej tilbage...trætheden tager sit tag, alt er ligegyldigt...troen på at man var den bedste jæger og skaffer erstattes af gråd..det ellers så fine og nypudsede grej smides mod jorden eller endnu værre kastes i åen, ansigtet gemmes bag hænder og nu går der længe inden man igen ser direkte ind i lystfiskerkammeratens øjne… fandens også.

Lystfiskerne er nogle at de sidste som bekender sig til at det at ”skaffe” er et instinkt, vi vil med vores fangster hyldes, vi vil vise at vi stadig har genet som gør os primitive og giver os føden på bordet, vi vil kort sagt bekræftes igen og igen.. nogle mænd køber biler og smart tøj, andre dupere ved at være galante… vi vil ofre alt på at nu skal vi kæmpe til blodet bogstaveligt springer og vi vil ofre alle vores kræfter på vores urinstinkt og viser os med glæde fra de mest primitive sider.

Fanges fisken. Landes den, vil vi tværtimod lade os hylde, først ved åen, de beundrende blikke modtages med en arrogance og et let nik retur, de få som med ord bemærker flotte fangst svares med korte sætninger – hele sceneriet er et skuespil hvor Vinderen får opmærksomheden, vi går gerne en omvej, men fisken hængende på ryggen, mens ,de endnu ikke indviede ser efter en med længselsfulde blikke, vi opfører os som var fangsten nærmest en selvfølge, når rusen og opmærksomheden har nået et klimaks klinger sygdommen langsomt af nu kommer den naturlige træthed – feberen fortager sig, årets første laks er fanget og man er optaget i det flotte selskab, langsomt kommer ”familiefaren” retur, langsomt kommer tanken om datterens gymnastik opvisning igen ind i hjernen og nu vil man pludselig overveje at ringe til chefen for at aflyse de 14 dages ferie og konvertere den til en uge i Jespershus Blomsterpark.. for nu er det normale på vej tilbage – man er kureret og hverdagen kan indfinde sig.

Det eneste man nu har, er retten til at fortælle..fortælle om de drabelige minutter hvor fighten med laksen gjorde at hjertet pumpede blodet rundt som var man maratonløber, laksens vilde spring, tiden hvor fisken førte på point, de flotte glimt af fisken da den langsomt og træt viste sig i vandoverfladen, den drabelige og sidste handling – landingen… og ikke mindst aflivningen, det at slå dyret ihjel , vide at man endnu er menneske og ikke bare noget robot lignende..

Må jeg ønske alle lyst- og sportsfiskere en god sæsonstart – KNÆK og BRÆK