Foråret nærmer sig, og billardsæsonen går mod hæld.
Lørdag markerede Nord Als Billard Club, at en lang og god sæson nærmer sig afslutningen, ihvertfald hvad angår turneringer. Med den spillemæssigt lidt anderledes "Makker-turnering", som klubben første gang tog på programmet sidste år, betød det vinterens sidste mulighed for medlemmerne til at erhverve sig en titel med tilhørende præmie.En sjov og ganske spændende formiddag fandt sin afslutning ved 13 - tiden, hvor vinderne af de tre finaler kunne kåres efter det indledende puljespil.
Vinder af 1`ernes finale blev Poul Christensen og Dres Thomsen over Gert Lindgaard og Carl Erik Rasmussen.
2`ernes finale vandtes af Anders Jørgensen og Peter Mathiesen over Marius Madsen og Palle Aage Hansen, medens 3`ernes finale gik til Flemming Villadsen og Bent Pedersen (Benner) over Niels Pedersen og Jørgen Krogh.
I forbindelse med stævnet rettede formanden en varm tak til byens forretningsdrivende, som havde støttet klubben med kontante beløb samt forskellige varer.
Nu kan klubbens flittige turneringsleder Niels Pedersen så omsider slappe af efter en lang og god sæson med mange spændende turneringer og konstatere, at alt forløb som det skulle.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




