Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
-2º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Koldings katolske pastor er ked af pædofilisagerne i den katolske kirke og mener, de skader kirken.

Koldings katolske pastor: Det skader kirken

Synd og skam: I Kolding sidder en katolsk pastor med ansvar for en menighed på 750 katolikker.

Men selv om påsken og dermed kirkens store højtid nærmer sig, er det ikke blot glæde, der fylder hans kristne hjerte i denne tid.

De store internationale pædofiliskandaler, efterfulgt af kritik af den katolske biskop i Danmark, bringer også bekymring og sorg.

– Det er en meget kedelig sag. Der er mange mennesker, som føler sig chokerede, og det er jeg naturligvis også selv. Det er noget, som skader kirkens omdømme. Det er jeg slet ikke stolt af, siger Henri Kerkhofs.

Præster også mennesker
Han afventer lige som resten af det katolske samfund det brev, som pave Benedikt XVI i dag offentliggør for at dæmme op for den lange række af skandaler, og som ifølge paven skal »hjælpe i en proces med anger, heling og fornyelse«.

Brevet skal læses op i alle katolske kirker i Irland i morgen. Det er uvist, om paven vil undskylde – men det forventer Henri Kerkhofs.

– Han vil sikkert undskylde al den smerte, som er begået. Og så har han vel også sagt til de irske biskopper, at de skal gøre ligesom i Amerika og give erstatning til dem, som har lidt, mener Henri Kerkhofs.
Pastoren beklager sagerne dybt, men minder dog samtidig om, at præster også er mennesker.

– Når man ser i aviserne, hvor meget af den slags, der bliver begået i familierne, kan man vel også forvente, at der her og der er præster, der vælger den gale vej. Det er der ingen undskyldning for, hverken i kirken eller i familierne.

Du tror ikke, at det hænger sammen med, at de bliver afkrævet et liv i seksuel afholdenhed?

– Nej, det tror jeg ikke på, når det også foregår så ofte i familier. Det er jo folk, som er gift, og som har sex, og alligevel går det galt, siger Kerkhofs.

JydskeVestkysten forsøgte i går at få kommentarer fra de tre øvrige katolske præster i landsdelen.

Pastor Benny Blumensaat fra Esbjerg ringede aldrig tilbage.

Jean Zalewski og Piotr Rypulak afviste overhovedet at forholde sig til sagen.

Pastor Henri Kerkhofs blev præsteviet i 1944 og leder nu den katolske menighed i Kolding og omegn.



1



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: