Kirsten og Per Buck har i samarbejde med Pers datter, Charlotte Buck, og hendes kæreste, Rasmus Lehmann Olesen, købt Hotel Klithjem. Rasmus Lehmann Olesen er i lære som kok, og det har medvirket til beslutningen om købet. Parret vil nemlig gerne give ham en god læreplads.
Familie kaster sig ud i hoteleventyr
VEJERS: Tidligere tømremester, Per Buck, kan godt lige projekter, men han har lovet sin kone, Kirsten Buck, at restaureringen og driften af Hotel Klithjem, bliver hans sidste. Parret har købt af hotellet, og lørdag slog de for første gang dørene op for gæsterne.Købet er på mange måder skelsættende for Kirsten og Per Buck. I forbindelse med hotelsatsningen har familien valgt at give slip på deres hjem. En gammel gård, som 47-årige Per Buck selv har sat i stand.
– Jeg ville godt være blevet boende, men der er så meget vedligeholdelse, og det har vi ikke tid til, når vi skal drive hotel, siger 45-årige Kirsten Buck.
Gården er stråtækt og kunne i øvrigt opleves i seneste afsnit af tv-programmet »Hammerslag«.
Ægteparret er ganske forudsætningsløse i forhold til at drive et hotel.
Per Buck er tømrer, mens Kirsten Buck er uddannet sygeplejerske. De kommer imidlertid ikke til at stå med hotellet alene. For Per Bucks datter og svigersøn er samarbejdspartnere.
På den måde er hotellet med til at bringe Per Buck tættere på sine børn. Datteren har i en årrække boet med Per Bucks ekskone i Århus, men er i forbindelse med hotelkøbet flyttet til Vejers
Det er i øvrigt også Per og Kirsten Buck, der står bag tøjbutikken hr. og fru. Buck i Vejers. Og en af fordelene ved at overtage hotellet i samarbejde med børnene er, at der nu er nogen lige i nærheden til at hjælpe til i tøjbutikken. Det giver noget frihed, som de har savnet, fortæller Kirsten og Per Buck.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






