Danni og Christel Dahl er nye forpagtere af Blåvand Kro.
Kokkeægtepar skal være knivskarpe
BLÅVAND: [Der er lavkonjunktur, og derfor er det ekstra risikobetonet at åbne sin egen restauration. Som avisen kunne fortælle for nyligt, har ægteparret Danni og Christel Dahl imidlertid taget chancen.De er nye forpagtere af Blåvand Kro. Brancheorganisationen, Horesta, har stor erfaring i at hjælpe nystartede restauratører, både før og mens de er kommet i problemer. Og her er administrende direktør, Lone Njor, ikke i tvivl om, hvad der skal til, for at parret ikke ufrivilligt kommer til at dreje nøglen om.
– Parret skal sørge for at få kompetent rådgivning, slår hun fast.
– Rådgivningen betyder blandt andet, at man på forhånd ved, hvilke problemstillinger der kommer og hvornår, tilføjer Lone Njor og forklarer, at der eksempelvis ofte kommer masser af overraskelser.
– Pludseligt er lageret for lille, og man skal akut ud at købe råvarer til dyre priser, siger hun.
Ifølge den administrerende direktør kan rådgivningen både hentes hos kollegaer i branchen, hos Horestra eller hos konsulentvirksomheder.
Hun understreget desuden, at det er vigtigt, at ægteparret Dahl har en likviditet, der gør, at Blåvand Kro kan køre i et halvt eller et helt år uden at give det store overskud, fordi det tager tid at komme ind på det hårde marked.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




