Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Søndag:
-2º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede
Efter tre år med røde tal har Easyfood fået styr på omkostninger og indtjening og kan præsentere et 2009-regnskab med et overskud på fem millioner kroner, fortæller administrerende direktør Flemming Paasch.

Easyfood tjener penge for første gang i tre år

OVERSKUD: Midt i krisen kan brødproducenten Easyfood præsentere sit bedste resultat i virksomhedens historie.

I 2007 ramte firmaet bunden med et underskud på 16 millioner, mens 2009-regnskabet viser et overskud på 5 mio. kr. før skat.

Virksomheden havde i 2006 sin egen »finanskrise«, hvor man kæmpede med at få forretning i at producere færdigretter i datterselskabet i Ødsted.

Virksomheden lukkede derfor afdelingen i begyndelsen af 2007, og har derefter kæmpet for at få fod på udviklingen.

For de knap 100 medarbejdere har det betydet ekstra fokus på omkostningerne, og så har virksomheden kunnet koncentrere sig om brødprodukter.

– Nu er vi der, hvor vi koncentrerer os om brødbaserede produkter. Det har hjulpet os igennem vores turnaround, siger administrerende direktør Flemming Paasch.

Allerede tidligt i 2009 forudså virksomheden, at den var på vej mod overskud, og når direktøren ser fremad mod 2010-regnskabet, er han overbevist om, at det bliver endnu bedre end 2009.

Hele tiden nyt
Brødproducenten, der blandt andet leverer til større bagerier, tankstationer og kantiner, satser på hele tiden at udvikle nye produkter, kunden ikke var klar over, hun havde brug for.

– Det betyder, at hele 20 procent af omsætningen kommer fra produkter, der er skabt inden for det seneste år, siger Flemming Paasch.

De kommende år vil udviklingen af nye sundere produkter være i fokus.

– Mange af vores kunder er begyndt at markere sig på området og vil gerne tilbyde sunde produkter. Den udvikling vil vi se mere af. Det er blandt andet derfor, vi er med i Fuldkornspartnerskabet, siger han.

Fakta om Easyfood:
Easyfood blev etableret i december 2000 og gik ind på markedet i august 2001.

Virksomheden blev skabt af Flemming Paasch, Peder Christensen og Jimmy Nielsen, der alle havde erfaring fra fødevarebranchen.

Formand for bestyrelsen er Hemming Van, der siden 1982 har stået i spidsen for Daloon A/S.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: