Elever der vil mere
I esbjerg er der fra skoleårets begyndelse kommet en ny linie, den såkaldte ”Da Vinci”-linie. En linie der er målrettet mod de elever, der ønsker at få mere ud af skolen. Som skolesystemet er bygget op nu, er der blevet fokuseret på elevernes alder, frem for deres kompetencer. Dette har resulteret i spild af ressourcer indenfor den danske folkeskole. Vi er i en situation hvor eleverne måske aldersmæssigt ligger ens, mens deres kompetencer strækker sig over flere klassetrin. Dette har skabt en situation hvor der ofte er blevet taget mere hensyn til de svage elever, end de stærke, hvilket ikke harmonerer med politikernes krav til folkeskolen. Det er på tide vi indser, at denne måde ikke fungerer optimalt. Hvis eleverne blev opdelt efter deres kompetencer og villighed til at lære, kunne folkeskolens ressourcer udnyttes klart mere effektivt. Da Vinci-linien er et skridt i denne retning. Der skal tages højde for de dygtige og de flittige elever lige såvel som de svage. Ved at dele eleverne op efter kompetencer frem for alder, kunne der sættes mere effektivt ind overfor svage og dygtige elever. Hvis man samlede de svage elever i en klasse, ville specialundervisningen kunne udnyttes bedre, idet den ville gavne hele klassen. Ligeledes ville mere målrettet undervisning kunne udnyttes bedre, hvis alle i klassen havde motivationen. Det er et skridt i denne retning der er taget.Politikerne må indse at en sådan måde at føre folkeskolen på, vil nytte elevernes potentiale bedre. Hvis vi skal overleve på vores viden i Danmark, må vi forstå, at opdeling efter alder, er et ineffektivt system. Nogle elever kan ikke følge med, andre udfordres ikke nok. Det er uholdbart. Alle skal tilgodese, svage og stærke, og det skes bedst ved at samle dem med andre på det samme niveau.
Jeg mener ikke at børn der er fra tredje klasse skal være i klasse med børn fra niende. Men at samle eleverne på tværs af 2. eller 3. klassetrin bør kunne lade sig gøre.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




