Feminismen, rytmen og klogekoneriet

VARDE: Det feminine blev til længe før damebenene blev silkeglatte, og kvindeværdier blev defineret som noget, det er omtrent lige så hårdt som fløjlsblød bosanovamusik.

Mændene løb rundt efter dyr, og fik vildmanden Carl Mar Møller til at ligne en opmærksomhedshungrende dreng.

Kvinderne derimod lærte sig nogle helt særlige evner, der kendetegner det feminine. De lærte at bruge urter, der kunne få æggestokkene i hopla og sår til at hele. Og dem, der gjorde det bedst, blev kaldt klogekoner. Religionen og videnskaben brød sig imidlertid ikke om klogekonerne. De blev kaldt hekse og brændt. Det fortæller museumsdirektør på Kvindemuseet i Århus, Merete Ipsen.

– Det kvindelige var at kende naturen og at kende dens rytmer, siger hun og tilføjer:

– Derfor vil jeg mene, at finde tilbage til det feminine er at finde tilbage til alt det nære. I en feministisk forening vil de sikkert dyrke god ernæring og sund urtete. Og det griber tilbage i historien.

Merete Ipsen understreger at også rytmer og feminisme hænger tæt sammen. Det tydeligste eksempel er menstruationen.
– Kvinder er styret af nogle rytmer, men hvad præcis de betyder, ved vi ikke, siger museumsdirektøren og forklarer, at goddaget til industrialiseringen betød farvel til mange af naturens rytmer. Når dagen bliver mørk, kan et tryk på en kontakt eksempelvis give lys. Det har givet det feminine dårlige tider.

– Den fuldstændige ufølsomhed overfor årstidernes rytme og månedens rytme er stressfremkaldende faktor. For at finde frem til det feminine skal kvinder dyrke det sensitive og leve efter naturens rytme, siger Merete Ipsen.
Ifølge hende betyder det at spise årstidernes grøntsager og gå tidligt i seng om vinteren og sent i seng om sommeren.