Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-3º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

David Headley tilstår terrorplaner

Amerikansk-pakistaneren David Headley tilstår ved en domstol i Chicago terrorangrebet mod Mumbai og det planlagte angreb på Jyllands-Posten i København. Amerikansk-pakistaneren David Headley erklærede sig torsdag aften dansk tid ved en domstol i Chicago skyldig i anklagerne om medvirken til terrorangrebet på den indiske millionby Mumbai samt planerne om terroranslag mod Jyllands-Posten i København. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 49-årige David Coleman Headley tilstår, at han brugte vennen Tahawwur Ranas immigrationsvirksomhed som dække for sine aktiviteter i Mumbai og København på vegne af to terrorgrupper med base i Pakistan.

Den amerikanske anklagemyndighed er i besiddelse af dokumenter, som indikerer, at David Headley var ude på at dræbe tegneren Kurt Westergaard som hævn for hans Muhammedtegning i Morgenavisen Jyllands-Posten.

David Headley begyndte at lægge sine mordplaner mod Kurt Westergaard omkring to måneder før terrorangrebet mod Mumbai, som blev indledt den 26. november 2008 og stod på i 60 timer med 166 dødsofre til følge.

Headley er anklaget for at have hjulpet den pakistanske terrorgruppe Lashkar-e-Taiba med at udpege målene i Mumbai. Men ifølge AFP blev attentatet mod Westergaard og Jyllands-Posten planlagt i samarbejde med en anden pakistansk-baseret terrorgruppe, Harakat-ul-Jihad-Islami, der sættes i forbindelse med al-Qaeda.

På det tidspunkt i 2008 var Lashkar-e-Taiba fuldt optaget af terrorplanerne mod Mumbai, skriver AFP.

David Headley, søn af en pakistansk diplomat og en amerikansk kvinde, risikerer dødsstraf, hvis en amerikansk domstol skulle kende ham skyldig i medvirken til terrorangrebet mod Mumbai.

Hans indrømmelse over for domstolen i Chicago er muligvis et forsøg på at mindske risikoen for dødsstraf ved at samarbejde med anklagemyndigheden.

Attentatplanerne mod Jyllands-Posten blev lagt sammen med immigrantrådgiveren Tahawwur Rana, der ligeledes sidder fængslet i Chicago, og som ifølge anklagen finansierede vennen Headleys research mod Jyllands-Posten i Viby og København. Headley udgav sig for at være interesseret i at købe annonceplads og fik fri adgang til avisens lokaler i Viby.



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: