I følelsernes vold på museet

Syng et maleri: Man kan have sommerfugle i maven, eller man kan have is i maven.

Og i går lærte eleverne i 4.b på Spangsbjergskolen, at man også kan have følelser som glæde, vrede og sorg i maven – man kan i hvert tilfælde også mærke dem der.

Sammen med sanger Martin Guldberg var eleverne på Esbjerg Kunstmuseum for at prøve at synge et maleri, og hvis man tror, det er umuligt, så kan man godt tro om igen.

Stemmetræning
– Mester Jacob, mester Jacob, bim bam bum, bim bam bum.

Før man kan synge et maleri, skal stemmen være varmet godt op, og den kendte børnesang blev sunget i kanon. Men det er ikke nok at varme stemmen op.

– Stemmen bor i kroppen, så den skal også være varmet op, før stemmen fungerer bedst muligt, forklarede Martin Guldberg, som varmede eleverne op med små lette op på stedet og skulderrulninger.

Så gik det løs med stemmetræning, og der blev trallet, sukket, gispet og grædt og elevernes sindsstemning skiftede karakter et utal af gange.

– Kan i alle sammen mærke, at man kan høre på stemmen, hvordan folk har det, spurgte Martin Guldberg.

Flere fortolkninger
Det første billede som 4.b skulle synge var malet af Edvard Weie, og eleverne var ikke enige om, hvordan maleriet skulle lyde.

En stor gruppe mente, at det var glade mennesker på billedet, mens en mindre grupper, synes det så ud som om, folk sørgede.

De kunne dog godt blive enige om, at der var en hund med på billedet.

Bagefter skulle eleverne så bruge stemmen til at vise den stemning, der var på billedet, og snart rejste der sig en symfoni af vrede, glæde og en lille hund på Kunstmuseet.

Anders Schirmer fra 4.b synes, at det var sjovt at synge et maleri, selvom det var lidt underligt i begyndelsen.

– Jeg kan godt mærke, at det spænder lidt i maven, når jeg er vred eller ked af det. Når jeg er glad, er jeg mere afslappet – og det er jeg for det meste, fortæller han.

Anders har været på Esbjerg Kunstmuseum før og kan godt lide at se billeder og han tegner også selv.