Formand for Lokalrådet i Hejls-Hejlsminde Paul Frandsen er begejstret for bysamfundets nye portal på internettet.
Så fik Hejls-Hejlsminde sin egen plads i JVs univers
Hyperlokal: Her til aften blev Hejls-Hejlsmindes helt eget univers på JydskeVestkystens hjemmeside www.jv.dk officielt åbnet og gjort aktivt.Det skete i forbindelse med et borgermøde i klubhuset på Hejls Landevej, hvor repræsentanter for avisen mødtes med en række ildsjæle og repræsentanter for foreningslivet i Hejls-Hejlsminde.
Denne hyperlokale hjemmeside er kendetegnet ved, at indholdet hovedsageligt skrives af borgerne i lokalområdet, men også avisens artikler om Hejls-Hejlsminde - såsom denne - vil være at finde på hjemmesiden.
På forhånd har lokalrådet med formand Paul Frandsen i spidsen bakket op om tiltaget, og det samme har en række foreninger.
– Jeg tror meget på idéen om, at vi med dette får en slags byportal, hvorfra der er links til alle foreninger og aktiviteter i området. Fordelen for os ved at ligge i jv.dk’s univers er, at der er hundredtusindvis af brugere, og på den måde kan vi nemmere gøre opmærksom på os selv. Vi skal heller ikke glemme, at politikere og andre beslutningstagere nu også får hurtig adgang til at se, hvad vi mener og lægger vægt på, siger Paul Frandsen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis











