Politiet søger vidner til de mange indbrud i biler i Ribe og Gredstedbro, hvor tyvene er gået especifikt efter værktøj.
Tyvene gik efter værktøj i bilerne
RIBE/GREDSTEDBRO: Værktøj er et populært bytte ved indbrud i biler.Det var i hvert fald tilfældet hele fem gange i Ribe og to gange i Gredstedbro fra onsdag klokken 21 til torsdag klokken 08.
I Ribe blev der begået indbrud i biler på Tangevej, Sorsigvej, Kinchvej, Drost Pedersvej og i Svigegade, og i Gredstedbro var det biler på Grønnevej og i Vestergade, det gik ud over.
Der er blevet stjålet snedkerværktøj, VVS-værktøj, tømrerværktøj, svejseværk, boremaskiner og andet værktøj.
–Alle var firmabiler, der har fået smadret en siderude, og med værktøj som udbytte i alle tilfælde er der klart en sammenhæng, siger Anders Søberg fra lokalpolitiet i Ribe.
Hans formodning er, at det er en østeuropæisk bande, der har været på spil.
Politiet hører meget gerne fra folk, der kan have oplysninger om de mange indbrud.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis






