På vejen ved møllen havde beredskabet spredt kattegrus for at suge den spildte diesel op. Her er de ved at spule gruset væk igen.
Flere lastbiler lækkede
UDSLIP: Det meste af eftermiddagen har beredskabet i Kolding haft travlt med at rydde op, efter at en lastbil i formiddag spildte diesel ved Sjølund Mølle.En slange var sprunget læk, og det sidste stykke hen mod møllen lækkede lastbilen diesel. Det samme gjorde den ud over gårdspladsen ved møllen.
– Der er blandt andet løbet diesel ind under den store vægt derude, og derfor tager det lidt tid at få gjort rent, fortæller beredskabsinspektør Morten Hedegaard.
Overfyldt lastbil
Og det er ikke kun i Sjølund, de store køretøjer har problemer med at holde på væsken. I Ødis havde en anden lastbil fået fyldt for meget diesel på, og det resulterede i, at den lækkede en smule.
Formentlig drejer det sig kun om få liter, men det er nok til, at noget af det asfalt, den havde spildt diesel på, er blevet opløst.
På motorvejen udenfor Kolding spildte en bus hydraulikolie. Det blev hurtigt opdaget, bussen kørte af motorvejen og beredskabet kom og ryddede op.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







