Sommerland Syd er blevet solgt. Det betyder, at det åbner den 8. maj som planlagt.
Sommerland Syd solgt til nordjysk ægtepar
Købt: Forlystelsesparken Sommerland Syd i Terkelsbøl ved Tinglev har fået nye ejere.Hans Jørgen Rysgaard har solgt sommerlandet til Anne Marie og Søren Rask Larsen fra Støvring ved Aalborg.
Salget sker efter nogle måneders usikkerhed omkring Sommerlands Syd fremtid.
Sommerland Syd gik i frivillig betalingsstandsning i efteråret, og Hans Jørgen Rysgaard besluttede på grund af alvorlig sygdom at sætte forlystelsesparken til salg. Prisen lød den gang på 28 millioner kroner.
- Sommerland Syd er jo mit livsværk, og jeg er glad for, at netop Anne Marie og Søren blev de nye ejere, for jeg er sikker på, at de har den rigtige indstilling til at drive stedet, lyder det fra Hans Jørgen Rysgård.
Salget betyder, at Sommerland Syd åbner planmæssigt den 8. maj.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




