Regeringens sparekrav for optimistisk
Anbefal artiklen
Anbefal artiklen
Bankens økonomer har set på den faktiske udvikling i det offentlige forbrug over de sidste ti år, og generelt har regeringen ikke kunne nå sine egne mål. Det offentlige forbrug er vokset langt mere.
- Skal målet nås med nulvækst i det offentlige forbrug, er de 34 milliarder et bedre og konservativt skøn over, hvad der skal til. Det vil kræve politiske muskler at nå målet om nulvækst. Det er en meget, meget ambitiøs målsætning, siger nationalbankdirektør Nils Bernstein.
På et pressemøde tirsdag understregede nationalbankdirektøren, at hvis regeringen ikke er i stand til at realisere sin økonomiske genopretningsplan med blandt andet nulvækst i det offentlige forbrug, vil det være svært at opretholde skattestoppet.
- Hvis man ikke er i stand til at realisere planen, er det svært at se, hvordan man kan komme videre med skattestoppet i sin nuværende form. Der er et ubændigt pres på de offentlige udgifter, og følger man med i den politiske debat er det ikke mindre udgifter, der præger dagsordenen, sagde Nils Bernstein.
Ud over at spare milliarder på nulvækst i det offentlige forbrug, har regeringen heller ikke sat navn på yderligere 18 milliarder, der skal spares for et rette økonomien op.
I Nationalbankens beregninger, kommer de 18 milliarder oven i de 34 milliarden kroner.
Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten
Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:
Annoncer







