82-årig så søn blive truet med pistol ved røveri

KIRKEGÅRD: Et besøg på faderens gravsted på Sdr. Kirkegård i Kolding fik mandag en dramatisk afslutning for den 61-årige Kristian Klitgaard og hans 82-årige mor.

Netop, som de var kommet ud fra kirkegården på Bytoften, fik Kristian Klitgaard af en ukendt og maskeret mand stukket en pistol for ansigtet og mens han stirrede ind i løbet på pistolen, blev han truet til at udlevere sine bilnøgler.

Det røveriske overfald blev overværet af Klitgaards 82-årige mor, der stærkt chokeret begyndte at råbe og skrige op i håb om, at nogen kom hende og sønnen til hjælp.

Men det blev Kristian Klitgaard selv, der måtte klare ærterne. Han nægtede nemlig at udlevere sine bilnøgler til røveren.

– Heldigvis fik jeg ingen kugler i mig, men ærlig indrømmet: Det var en rystende oplevelse, lyder det fra Kristian Klitgaard. Også for min mor.

Allerede i går tog han moderen under armen, og sammen besøgte de atter kirkegården, og standsede også op på gerningsstedet for røveriet.

– Vi var begge nødt til at snakke røveriet igennem og bearbejde det. Det gjorde vi bedst ved, at troppe op på gerningsstedet, fortsætter Kristian Klitgaard.

Havde mor under armen
Mor og søn var på vej væk fra faderens gravsted. Der er stadig is på stierne på kirkegården, så Kristian Klitgaard havde sin mor under armen. Ved gitterlågen til kirkegården, stod de pludselig ansigt til ansigt med en maskeret røver.

– Gi’ mig dine nøgler, lød det.
– Gu’, vil jeg ej, svarede jeg omgående, siger Kristian Klitgaard.

Herefter hev røveren en sort revolver op ad lommen. Kristian Klitgaard tog fat i røveren, mens moderen søgte tilflugt ved sønnens bil. Der blev tumult på p-pladsen og på et tidspunkt væltede røveren omkuld. I den forbindelse lykkedes det Kristian Klitgaard at rive maskeringen af røveren.

– Da han igen var på benene truede han atter med pistolen. Jeg tænkte: Hvad f.... gør jeg nu. Samtidig begyndte min mor at råbe og skrige. Røveren valgte at flygte, men i det samme fandt jeg en ølflaske på stedet. Jeg tror, røveren havde tabt den. Jeg kylede flasken efter ham i håb om at ramme ham i nakken. I stedet blev flasken knust mod kirkegårdens mur ved indgangen, fortæller Kristian Klitgaard.

Her ophører de foreløbige spor af røveren, men Kristian Klitgaard vil ikke udelukke, at han kan genkende røveren, såfremt han igen bliver konfronteret med ham.

– Jeg bilder mig ind, at jeg måske har set røveren før. Han er i hvert fald stedkendt på kirkegården. Han kendte stisystemerne kunne jeg se, siger Kristian Klitgaard.

Pistolen var ægte
Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var en ægte pistol, røveren truede ham med.

– Pistolen var sort med noget metal. På et tidspunkt rørte jeg ved metallet. Det var helt koldt. Det ville det ikke have været, såfremt det var en legetøjspistol, slutter Kristian Klitgaard.

– Jeg var klar til at hjælpe min søn. Der var jo et slagsmål i gang. Røveren havde fået en på nakken, hvis han havde nærmet mig. Jeg har før prøvet at slås, så han kunne bare komme an, lyder det fra moderen.

Men såvel mor som søn erkender, at reaktionen på det voldsomme røveri først kom dagen efter. Moderen opdagede først røveren, da han var kommet i kamp med sønnen.

– Røveren var ikke atletisk, men han stirrede vildt, mens han pegede med pistolen. Jeg kommer to-tre gange om ugen på kirkegården. Det har jeg gjort i 12 år. Og det fortsætter jeg med. Røveren skal ikke kyse mig, siger hun.