Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-4º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

General: Ikke udsigt til iransk bombe i år

Iran kommer ikke i besiddelse af en atombombe i år, vurderer den amerikanske general David Petraeus. Det iranske atomprogram har ikke tilstrækkeligt med fart på til, at det kan lykkes den islamiske republik at fremstille en atombombe i indeværende år.

Den amerikanske general David Petraeus, der leder USA's styrker i Mellemøsten og Centralasien, siger, at de iranske bestræbelser på at udvikle et atomvåben er blevet en "smule" forsinket.

Derfor er der ikke umiddelbart udsigt til, at Iran bliver en atommagt, lød det beroligende fra Petraeus under en høring i et senatsudvalg.

- Jeg tror ikke, det bliver i dette kalenderår, svarede Petraeus på spørgsmålet om, hvornår Iran kan være i besiddelse af et atomvåben.

USA er blandt fortalerne for at skærpe sanktionerne mod Iran, der for nylig meddelte, at landet nu er i stand til at berige uran i højere kvalitet, en såkaldt 20 procents berigelse.

For at uranen kan anvendes til atomvåben kræves en berigelse på omkring 90 procent.

Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, sagde i sidste måned, at produktionen af beriget uran bliver "tredoblet i løbet af kort tid".



0



Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: