Forårstegn: Foråret er på trapperne
SE BILLEDERNE: To typer af forårstegn dukker frem i øjeblikket.Det ene er pænt, hyggeligt og det, vi normalt vil kalde en forårsbebuder, nemlig forårsblomsten erantis. Den kigger frem under sneen, som langsomt men sikkert er ved at smelte.
Og sneens smelten er netop forårstegn nummer to. Efter at vi i månedsvis knap har været i stand til at se asfalten, vi går på, dukker jorden nu frem igen.
Men det er ikke kun jorden, der gemmer sig under sneen. Også skidt og skrald dukker frem under det hvid-brune lag. Og det skal ryddes op, fortæller Kalle Stærk, afdelingsleder i kommunens driftsafdeling.
– Vi har ventet på at sneen smelter – og der ligger stadig brammer ved vejene – men når den er helt væk, så skal vi i gang med forårsoprydningen, siger han.
Kalle Stærk fortæller, at de er gået i gang med så småt at rydde op rundt omkring.
– Men den store forårstur kommer formentlig først på den anden side af påske, når vi er sikre på, at der ikke kommer mere sne, og at vi ikke skal ud med mere sand, siger han.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis











