Kolding mangler frivillige brandmænd.
Kolding mangler frivillige brandmænd
I jagten på frivillige brandmænd åbner Beredskab Kolding på lørdag dørene for alle, der har lyst til at se brandbiler og blå blink. Det foregår på Smedegade 14 mellem klokken 11 og 14.Med fremvisningen af udstyr og opgaver håber beredskabet at kunne tiltrække potentielle frivillige brandmænd.
Efter en hvervekampagne sidste år har Kolding nu 55 frivillige brandmænd. Men de kunne godt bruge endnu flere.
I gennemsnit modtager en frivillig brandmand en sms med anmodning om assistance en til to gange om måneden.
– De frivillige har altid spillet en meget stor rolle her i området. Uden dem ville beredskabet ikke kunne hænge sammen, siger Finn Hansen fra Beredskab Kolding.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




