Bettina Thomsen (th.) bor i Holsted, men hun fik lov til at komme i aktivering i Fugleregn. Her ekspederer hun blandt andet kunder i genbrugsbutikken på Rendebanen.
Bettinas mål er en uddannelse
KLAR IGEN: Det er 11 år siden, 33-årige Bettina Thomsen var misbruger. Men det er først nu, hun begynder at føle sig klar til at komme ud på arbejdsmarkedet igen.Bettina Thomsen har ingen uddannelse, men hun har haft almindelige job tidligere. Blandt andet har hun arbejdet på fabrik og hun har gjort rent.
Men efter sit stofmisbrug havde hun det ikke godt. Hun har blandt andet været sygemeldt, og nu er hun på kontanthjælp.
Hun skulle sidste år i aktivering – og selv om hun bor i en anden kommune, valgte hun at komme i aktivering hos Fugleregn, som hun kendte, fordi hun har været i arbejdsprøvning på værestedet Regnbuen. Og det har hun ikke fortrudt.
Relaterede artikler:
>Tidligere narkomaner: Vi vil ha' arbejde!
>»Jeg vil ikke miste det jeg har nu«
Det er gået stærkt
– Da jeg startede her, var jeg meget indelukket, fortæller Bettina Thomsen. Men Hanne Dam, Fugleregns projektkoordinator, sørgede for, at Bettina Thomsen kom i terapi – og det har hjulpet.
– Jeg har udviklet mig rigtig meget – det er simpelthen gået så stærkt, fortæller hun.
Og det skyldes ikke kun terapien. Også sammenholdet i Fulgeregn betyder meget for hende.
– Vi er mange forskellige typer. Men vi kommer godt ud af det med hinanden.
Til at begynde med var Bettina Thomsen kun i Fugleregn nogle få timer ad gangen. Nu er hun der seks timer hver dag. Hun vil gerne op på fuld tid.
– Og så vil jeg gerne have en uddannelse, fortæller hun.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis



