– Det er en ommer til fem millioner kroner. Der må være nogle ingeniører med meget røde ører, siger Viggo Momsen, VM EG A/S.
En ommer til fem millioner: Hal kan styrte sammen
BRØRUP: Det er ikke kun i Nordjylland, der har været problemer med tagene denne vinter.Også i Brørup har sneen ligget tungt på tagene, og hos VM Eg på Stenbro Allé har fabrikant Viggo Momsen modtaget en sur Smiley af Arbejdstilsynet, der har meddelt, at hallen ikke må benyttes.
– Hvis vi får lige så meget sne igen, eller hvis der kommer en storm, så er der fare for at hallen kan styrte sammen. Heldigvis er sneen smeltet nu, men vi kan jo sagtens få en storm på et eller andet tidspunkt, siger Viggo Momsen.
At beskeden fra Arbejdstilsynet i sidste ende kan betyde, at VM Eg må lukke, lægger Viggo Momsen ikke skjul på, men han har samtidig bedt sin advokat tage affære.
Det var en isoleringsfejl med fugt fra den smeltende sne, der var trængt ind under taget, som afslørede, at spærene i hallen slet ikke var dimensioneret til at kunne klare vægten.
– Det er en ommer til fem millioner kroner. Hallen er opført af vores svenske leverandør, Lantmännen Bygglant AB, der er ejet Arla, og her må der være nogle ingeniører med meget røde ører, siger Viggo Momsen, der nu er tvunget til at sælge ud af sit lager af egetræ.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis







