Landbruget = en underskudsmaskine!
Anbefal artiklen
4 har anbefalet artiklen
Og så lidt fakta som om røde tal i landbruget. Bortset fra 2006 har erhvervet sat penge til hvert år siden 2001. I 2008 kostede det 12 millioner i snit dagligt at drive svineproduktion. I dag er dette tal steget til 16 mio.
Derfor er det uholdbart at smide flere skatteydernes penge efter denne underskudsmaskine. Det truer simpelthen samfundets stabilitet at landbruget skylder 360 milliarder kroner væk. Gælden stiger med 100 millioner om dagen.
Den gæld kan bønderne aldrig betale.
Landbruget og H.C.Thoning ”praler” med eksport på 110 milliarder, men i Axelborgs opgørelse regner man malkemaskiner, køleskabe, tobak, gødning og mange andre industrivarer med. Og kun ved at gå på strandhugst i industrien kan erhvervet påstå, at det skaber arbejde for 300.000 mennesker. Det er simpelthen snyd. Sandheden er at der under 100.000 ansatte, hvis man nærlæser Danmarks statistik, inklusive de tusinder ansatte af ”praktikanter” fra udlandet. Samtidig forlanger slagterierne at de sidste slagteriarbejdere i Danmark skal gå 20% ned i løn. Det holder ikke i 2010. Samfundet kan ikke skrue tiden tilbage, derfor må landbruget sadle om og satse på kvalitet, i stedet for masseproduktion af grise.
H.C. Thoning kobler eksport med velfærd, men svineeksporten – der altså giver drønende underskud – udgør under fem procent af eksporten. Og hvordan kommer der velfærd ud af et milliardunderskud? Og de 35 millioner tons gylle, som landbruget producerer hvert år, ødelægger vandløb, dyreliv, og drikkevand. Hvem skal betale for de skader? Dertil truer landbruget sundhedssystemet med resistente bakterier, som har krævet flere dødsofre og forlænget og fordyret behandlingen for andre. Læger advarer og kalder landbrugets uhæmmede antibiotikaforbrug for en tikkende bombe under vores sundhedssystem.
Danske landmænd kan ikke forsætte dette vanvid. De kan trods massive tilskud ikke klare sig i konkurrencen. De dårligste skal lukke ligesom skjortefabrikker og skibsværfter. Det er slut. Og det kan ingen milliardgave fra skatteyderne lave om på.
Kommentar til artiklen
Deltag selv i debatten
Du skal være oprettet som bruger og være logget ind, før du kan poste i dette forum.
Er du ikke oprettet som bruger endnu, kan du gøre det på denne side.
Har du allerede en bruger, kan du logge ind her:
Annoncer







