DGI Sønderjyllands nål til Bodil Nicolaisen
Fredag aften indledtes aabenraa egnens forårsopvisningen med et festfyrværkeri af gymnastik og netop som Rødekro ifs mixhold var ved at være færdig med deres opvisning, blev musikken stoppet og DGI sønderjyllands formand og næstformand, Birgit Langelund og Severin Sivesgaard, entrede gulvet. En noget overrasket Bodil Nicolaisen fra Rødekro blev kaldt frem på gulvet og fik her overrakt DGI Sønderjyllands nål.Bodil fik nålen for hendes store arbejde med gymnastikken, hvor hun i mange år sad i Aabenraa egnens gymnastikudvalg, først som menigt medlem og siden som formand.
Derudover er det især hendes indsats for landsstævnesagen, der tæller med. Ved de tre sidste landsstævner har bodil således været et særdeles aktivt medlem af DGI Sønderjyllands landsstævnestyregruppe og blandt andet stået for arbejde med indkvarteringen af de mange sønderjydske deltagere.
Ved landsstævnet i Haderslev var hun desuden også medlem af den velkomst kommite, der stod for velkomstarrangementet i Damparken.
Bodil giver stadig gerne en hånd med, både som medlem af ad hoc grupper og hvis man mangler nogen til at sidde ved kassen under en gymnastikopvisning.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




