Morten og Ana fra Kolding vandt et bryllup
Lørdag:
-2º
KILDE: DMI.
Se lokal vejrudsigt
Navn
Adresse
By
Telefon
E-mail
Besked

Upload et billede, dokument eller videoklip

SMS

SMS dit tip til nummer 1277. Skriv jv i emnefeltet og efterfølgende din besked.

Billede

"Åben aften" arrangement på Bevtoft Skole

For første gang nogen sinde forsøgte man torsdag d. 11. marts at afholde et ”åben aften” arrangement på Bevtoft Skole. Det var derfor med en vis spænding, at alle involverede parter så hen mod aftenens forløb. Hele den forgangne uge havde været emneuge på skolen, og alle elever og lærere havde ugen igennem arbejdet med mange forskelligartede opgaver, som alle skulle præsenteres denne aften for de fremmødte forældre, bedsteforældre samt søskende. For 0. og 1. klasses vedkommende handlede ugens emne primært om, hvordan man bruger sine sanser – høresansen, lugtesansen, følesansen og synssansen. Eleverne havde derfor lavet en spændende sansehule med flere forskellige opgaver, hvor aftenens gæster kunne få afprøvet deres egne sanser. I 2. og 3. klasse havde eleverne bl.a. skrevet en flot vægavis, hvori man kunne læse om de mange spændende oplevelser, eleverne havde haft på den 3-dages hyttetur, som de to klasser netop havde været af sted på sammen. For børnenes familier blev der desuden skabt en rigtig god mulighed for at få en lidt mere personlig oplevelse af denne tur, idet der blev fremvist et flot lysbilledshow med mange herlige billeder fra turen. Endvidere havde klasserne lavet en ulvehule, ligesom de også opførte et mindre trylleshow, og endelig kunne de besøgende prøve lykken på det lykkehjul, som eleverne også havde lavet.

4. - 5. & 6. klasserne havde ugen igennem arbejdet på tværs af alle tre klassetrin, og de havde bl.a. udført alle de plakater, der blev brugt til dette ”åben aften” arrangement. Derudover havde de også lavet en flot 12-siders avis, ”Aften Posten”, der blev flittigt læst af de mange gæster aftenen igennem. De elever, der i ugens løb havde arbejdet som ”mini-journalister” og foretaget interviews rundt om på skolen, havde gennem denne opgave fået et vist kendskab til nogle af de mange fagudtryk, som en rigtig journalist jo helst skal kende. Desuden var det også disse tre klasser, der sørgede for, at der blev lidt ”sjov i gaden”, idet nogle af eleverne agerede gøglere for en aften. Der var både klovner og jonglører, børn der gik på stylter, en der kunne lave tricks med en fodbold samt – ikke at forglemme – Gummi Tarzan, der kunne bære en vægtstang på 1000 kilo. Alle de optrædende var festligt udklædt i selvvalgte kostumer. Endelig var det også 4. - 5. & 6. klasserne, der stod for aftenens diskotek, som var festligt pyntet med serpentiner, balloner, diskokugler og diskolys.

Emneugen har ud over det ovennævnte også budt eleverne på andre spændende oplevelser, som f.eks. en bagedag, en dansedag med 3 danseinstruktører samt besøg af en kunstner, der malede forskellige dyrespor på væggen ved et af skolens faglokaler.

Alle havde noget at se til, men den mest travle person denne aften må helt sikkert ha’ været skolens musiklærer Pia Jensen, idet alle syv klasser skulle synge et par sange på skift – og som om det ikke var nok i sig selv, så skulle Pia også akkompagnere til både skolens mini-kor samt store-kor, der hver for sig skulle synge 5-6 sange.

Meget passende var der i aftenens anledning også indrettet en cafe på skolen. Her kunne de voksne gæster vælge at nyde en kop kaffe i ro og mag, alt imens at repræsentanter fra skolebestyrelsen aflagde deres årsberetning. Efterfølgende blev der givet en grundig orientering om det forestående valg til skolebestyrelsen, som i år finder sted d. 8. april.

Til slut er der kun at sige, at havde en eller anden været nervøs før premieren på dette ”åben aften” arrangement, så blev denne nervøsitet vist hurtigt pillet af vedkommende igen, idet alt gik fint og ganske uden problemer – og det til trods for, at mere end 400 mennesker gæstede skolen på en og samme tid. Som gæst kan man kun sige: Tusind tak til jer alle for et flot arrangement og en rigtig herlig aften.

––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––



5

Kommentar til artiklen
 
 
Forsiden lige nu: