Sang og højt humør i Holbøl
Dilettanterne i Holbøl har gjort det igenn! – de fik et bragende bifald, da de opførte først generalprøven for ca. 110 tilskuere, og igen om aftenen til premieren for ca. 150 tilskuere. Stykket ”I dit korte liv” blev opført med højt humør, og masser af Kai Normann Andersen sange, som publikum kunne synge med på. Der var en del nye dilettanter med i år, også helt unge, som ikke kendte sangene på forhånd, men de havde fået dem lært, og til akkompagnement fra Marius Nørgaard, gik det hele op i en højere enhed. Stykket handlede om et pensionat, hvor der kom forskellige gæster, og en englænder, der søgte tilbage i fortiden. Dette blev på fortrinlig vist opført, ved at noget af salen på Landbohjemmet var inddraget som scene, og derved kommer skuespillerne tættere på publikum. Der var således også brug for ekstra mandskab bag scenen i år, til belysning og lyd, da alle skuespillerne havde mikrofon på. Et festligt og forrygende stykke teater, hvor der både er amoriner i luften, og hemmeligheder, som det hører sig til.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




