En 27-årig tidligere ansat i Børnehaven Tumlevej i Holsted er blevet idømt fængsel for at have krænket et barn.
Pædagog-medhjælper i fængsel for sex-overgreb
HOLSTED: En 27-årig, tidligere mandlig ansat i Børnehaven Tumlehøj i Holsted blev i byretten i Esbjerg idømt 20 dage i fængsel for at have befølt et barn. Han har hele vejen igennem erklæret sig uskyldig og ankede på stedet sagen til Landsretten og hyrede en ny forsvarer, men det fik han ikke noget ud af.Landsretten har stadfæstet den ubetingede fængselsstraf. Det betyder, at han nu skal bag tremmer i små tre uger. Desuden skal han betale en mindre erstatning til barnet.
Det seksuelle overgreb skete i efteråret 2008, da barnet fortalte dets forældre om hændelsen. Samme aften informerede forældreparret børnehavens leder.
Næste morgen, da pædagogmedhjælperen mødte på arbejde, blev han bedt om at holde sig væk ind til videre af Tumlehøjs leder, Anne Marie Ottosen.
Kommentar til artiklen





Login & køb af E-avis




